KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

onsdag, 15 februar 2017 10:08

130 karakterer på 100 minutter

Af Kategori Scene
Thomas Mørk skifter karakter hele tiden. Det ene øjeblik er han avisbud, læspende politiker og det næste kærlighedselskende hotelmutter. Thomas Mørk skifter karakter hele tiden. Det ene øjeblik er han avisbud, læspende politiker og det næste kærlighedselskende hotelmutter. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Der er fart over feltet i 'De 39 trin' i Tivoli. Især Thomas Mørk får lattermusklerne på arbejde. Han skifter kostumer og karakter hurtige end lynets hastighed.

En mand kommer under anklage for et mord han ikke har begået. Han er tvunget til selv at finde den rigtige morder for at rense sig selv.

Når vi ikke er helt oppe at ringe, så skyldes det de voldsomme tempiskift, der er i forestillingen. Det ene øjeblik skriger man af grin og det næste øjeblik går det hele lidt i stå. Kontrasten mellem sjov og alvor er for stor. Det er som at stå til en technofest og der pludselig bliver spillet R&B. Det er ikke godt for dansen eller forestillingen i dette tilfælde.

De fire medvirkende spiller 130 roller på 100 minutter. Mads Knarreborg spiller manden der er efterlyst for mord, Richard Hannah. Det er en mere seriøs karakter og er langt fra så morsom som de andres. Og stykket falder i tempo, når han er på.

Kristine Yde spiller rollen som Annabella Schmidt, Margaret og Pamela. Hun er den smukke krukkede og lidt mystiske kvinde. Foruden skift af accent og hårfarve, er der ikke den store variation.

Den skarpe læser kan godt regne ud, at hvis to personer spiller de fire roller, så er der 126 roller tilbage til Niels Olsen og Thomas Mørk. De to herrer er med andre ord på arbejde. Og hold kæft det gør de godt. Niels Olsen er dog lidt mere Niels Olsen hele vejen igennem, hvor Thomas Mørk i den grad skifter karakter hele tiden. Det ene øjeblik er han avisbud, læspende politiker og det næste kærlighedselskende hotelmutter. Han er omdrejningspunktet i stykket og hver gang han træder ind på scenen eller har en replik, så griner hele salen med ham. Han er guld værd.

'De 39 trin' kan opleves i Tivoli frem til den 12. marts 2017.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies