KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

lørdag, 28 januar 2017 10:26

Snedronningen – Flot fejring af Finlands 100 år

Af Kategori Scene
Snedronningen – Flot fejring af Finlands 100 år Foto: Det Kgl. teater.
Bedøm
(0 Stemmer)

5 6 stjerner

Den Finske Nationalballet gæster København under ledelse af tidligere kongelig solodanser og nuværende balletmester i Finland Kenneth Greve. Han opfører storslået og med yderst talentfuld finsk team Snedronningen i anledning af nationen Finlands 100 års fødselsdag. Finland blev selvstændig 6. december 1917 og fejrer det i hele 2017.

Den Finske Nationalballet har valgt H.C. Andersens eventyr fra 1845 om vennerne Gerda og Kay. Gerdas bedstemor har på et loppemarked købt et gammelt spejl i Lapland. Dette store spejl, desværre stjålet fra Snedronningen, er fyldt med sort magi fra Snedronningen, som kun i dette spejl kan se sin isnende skønhed. Snedronningen beordrer nu en trold og en flok onde dværge ud for at bringe spejlet tilbage. Da de ved et uheld knuser spejlet, sætter en splint sig fast i Kays øje. For at få stykket tilbage kidnapper Snedronningen Kay og tvinger ham til at reparere på spejlet.

Gerda begiver sig ud for at lede efter sin bortførte ven. På vejen møder hun mennesker og væsener fra mange forskellige lande. De to tidligere besættelseslande Sverige og Rusland er begge repræsenteret samt et arabisk land, Kina og Spanien. Sidst møder hun Snedronningens søster med de mange børn. Hun er til gengæld god og kærlig, som dagen er lang. Sammen beslutter de sig for at befri Kay fra Snedronningens iskolde slot.

Snedronningen er en gribende fortælling om kærlighed og om at bevare den gode hensigt og hengivenhed i hjertet. Der var antydningen af politisk skoling i fortællerrollen ved Vibeke Hastrup, men det blev ved antydningen.

Kenneth Greve har dygtigt sat en koreografi sammen i et finsk univers med en sød hilsen til H. C. Andersen. Kenneth er tidligere solodanser i København og danseur étoile i Paris. Og nu skaber han nye balletter. Denne kunne godt blive en ballet, der går over i historien som en pragtpræstation, som vil blive gentaget.

Kenneth har et fabelagtigt overskud. Da teknikken bryder sammen, går han med et smil resolut på scenen og siger, at den næste scene SKAL vi se. Vi kan ikke springe den over. Den er en hilsen fra Finland og helt speciel. Balletten genoptages og en kæmpe sauna trylles op af scenegulvet. Saunaen er fyldt med næsten nøgne svedende mænd, som bryder ud i en voldsom og maskulin dans. Det medfører naturligvis et stort applaus. Det er flot og fængende.

Kostumerne er kreativt udført af kostumedesigner Erika Turunen, som med mange skønne effekter og stoffer gør et godt indtryk og lysdesigner Mikki Kunttu supplerer og accentuerer kostumerne kraftfuldt. Scenografien har Erika og Mikki gjort sammen, så det hele går op i en højere enhed. Der er ingen modstand mellem de to discipliner.

Balletten fremførtes til musik indspillet af Finlands Nationaloperas orkester under musikalsk ledelse af komponisten Tuomas Kantelinen. Meget harmonisk og melodisk lyder det i højttalerne. Musikken skal roses, men da den samlede balletpakke ikke indeholdt et orkester, blev balletten opført til båndet musik. Med skam at melde lykkedes det ret godt, men fattigt vil det altid være. Man kan blot frygte, at de økonomiske beregnere bag kunsten kunne få en fiks idé. Gode tanker i mit lille hoved og lad det blive ved tanken. Skynd dig at skaffe en af de få ledige billetter.

Det Kgl. Teater / Koreografi Kenneth Greve / Musik (indspilning) Tuomas Kantelinen / Dirigent (indspilning) Tuomas Kantelinen / Scenografi Erika Turunen og Mikki Kunttu / Kostumer Erika Turunen / Lys- og videodesign Mikki Kunttu / Make-up design Pekka Helynen / Video grafik Mikko Linnavuori og Jan Yrlund / Dramaturgi (efter H.C. Andersen) Pirjo Toikka og Kenneth Greve / Dramaturgisk rådgiver Raija-Sinikka Rantala / Bedstemor (fortæller) Vibeke Hastrup.

Snedronningen opføres lørdag den 28. januar kl 15.00 og 19.30, og søndag den 29. januar 2017.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies