KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

torsdag, 08 december 2016 16:00

Alice i Eventyrland – Balleteventyr i Verdensklasse

Af Kategori Scene
’Who the fuck is Alice?’ Living next door to Alice – måske er hun blot barnet i os alle fanget mellem fantasi og virkelighed? ’Who the fuck is Alice?’ Living next door to Alice – måske er hun blot barnet i os alle fanget mellem fantasi og virkelighed? Foto: Costin Radu.
Bedøm
(0 Stemmer)

6 6 stjerner

Farveglæde og et vidunderligt vanvidseventyr oprindeligt skrevet til børn, men særligt velegnet til voksne. I denne fortolkning med en scenografi ud over det sædvanlige og en koreografi med både humor, nærvær og trolddom.

I det milde engelske klima er Alice til havefest i sine forældres have, og her fortæller hendes forældres gode ven Lewis Carroll de underligste eventyr – og pludselig forvandler han sig til en hvid kanin. Alice følger efter den langørede fortæller, falder i et uendeligt langt kaninhul og ender i eventyrland. En rejse fuld af mærkelige karakterer, mystiske understrømme og udspekulerede morsomheder i forvirring sætter scenen. ’Who the fuck is Alice?’ Living next door to Alice – måske er hun blot barnet i os alle fanget mellem fantasi og virkelighed?

Den engelske koreograf Christopher Wheeldon skabte i 2011 ’Alice i eventyrland’ til Royal Ballet i London, og han leverer gode historier i en kreativ stil og i et særligt slægtskab med Lewis Carroll selv. Lewis Carol legede med ord og fortolkninger. Måske Christophers efternavn gør det samme. Skal det udtales Well-Done, eller Wheel’d-on eller? Prisbelønnede Wheeldon har tidligere skabt Tornerose til Den Kongelige Ballet.

Komponisten Joby Talbots rammende og tilpassede sjove musik giver fint samspil med balletten. Er det musikken, der fører balletten eller balletten, der fører musikken? Kunsten opstår sammen og lykkes flot.

Bob Crowleys fabulerende vanvidsscenografi matcher fint det litterære ophav med de mange skalaspring og ordspil, som dog bedst forstås på engelsk. Der er en eminent forklaring af Lewis Carrols univers af Kristian Ditlev Jensen i programmet for balletten. Læs den.

’Alice i eventyrland’ både chokerede og henrykte borgerskabet og børnelitteraturen ved sin udgivelse i 1865. Med sin løssluppenhed, skolede humor (wit på engelsk) og politiske ukorrekthed har fortællingen været filmatiseret adskillige gange, blandt andet Walt Disneys tegnefilmsversion fra 1951 og Tim Burtons vilde spillefilm fra 2010 med blandt andre Johnny Depp.

Balletten er blevet muliggjort af en gavmild donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD. Samme fond har blandt andet doneret kunst til Arken i Ishøj. Alice i eventyrland er en co-produktion med Kungliga Baletten i Stockholm.

Ualmindeligt oplevelsesværdigt og seværdigt. Af sted til eventyr. Husk at købe programmet, som sætter dig glimrende ind Lewis Carrols univers.

Koreografi Christopher Wheeldon / Musik Joby Talbot, orkestreret af Christopher Austin og Joby Talbot / Scenografi og kostumer Bob Crowley / Lysdesign Natasha Katz / Projektionsdesign: Jon Driscoll og Gemma Carrington for Cinelumina / / Videodesign Jon Driscoll / Videodesign Gemma Carrington / Iscenesættelse: Jacquelin Barrett, Lindsay Fischer, Jason Fowler, Jonathan Howells og Anna Trevien / Dirigent David Briskin

Alice i Eventyrland har sidste forestilling fredag den 6. januar 2017.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies