KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

tirsdag, 06 december 2016 19:19

Screwed Again! – Queer Xmas Cabaret i Kødbyen

Af Kategori Scene
Den tyske kunstner ReveRso fra Berlin. en by der om ngen har stolte cabarettraditioner. Den tyske kunstner ReveRso fra Berlin. en by der om ngen har stolte cabarettraditioner. Foto: Daggi Binder.
Bedøm
(0 Stemmer)

2016 var året, hvor politik igen for alvor kom på alles læber. Alle taler om krig, migration, populisme, fattigdom, velfærd, ligestilling, præsidentvalg og regeringsskifte. Det gør de også på Warehouse9.

Traditionen tro præsenterer Warehouse9 julekabareten Screwed Again!, hvor de vender tingene på hovedet, så vi kan grine og gyse, både af os selv og den komplicerede verden vi lever i.

Screwed Again! er et humoristisk og satirisk totalshow med stand up, burlesque, akrobatik, performance, drag, fællessang, live musik, sketches og dansenumre.

I år er programmet udvidet med den spektulære kønstransformer ReveRso fra Berlin, der har fascineret publikum med sine ekstreme og fantasifulde looks verden over. Værterne er standup Claudia Gregersen og burlesque-performeren The Gentleman, der med vanlig charme og etikette vil introducere det store program.

Igen i år er spørgsmålene mange: Har Den lille Pige med Svovlstikkerne stadig diamanter i sin kuffert? Er Dorothy Parker stadig besat af Lars Løkkes ansigt, og sender Arsenica Lace igen i år selvlysende kønsorganer gennem luften? Kommer den dansende gnom på stylter og vil the Gentleman igen i år servere body champagne? - og meget mere.

Ud over disse kunstnere kan man opleve performer Stuart Lynch, ny-cirkus-artist Michiel Tange Van Leeuwen, kabaretist Cathrin Augusti, kordrengen Kenni Korvette, tribal danser Dud Muurmand, pyrokunstner Pluto Wormwood, drag performer Miss Special K sant buffonen The Very Moist Muscle.

Kabareten forgår i en glitrende lounge med cafeborde og intim stemning, hvor baren er åben hele aftenen.

Læs mere og bestil billetter her.

Screwed Again! spilles på Warehouse9, Halmtorvet 11C, 1711 København V, den 8. - 10. og den 15. - 17. december 2016 kl. 20.00 - 24.00 (show 21.00 - 23.00 inkl. pause)

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies