KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

lørdag, 03 december 2016 10:36

Ingen jul uden Nøddeknækkeren

Af Kategori Scene
Med udgangspunkt i Københavns silhuet, balletmester Bournonville, eventyrdigter H. C. Andersen og Tivolis univers lykkes fortolkningen ganske fint omplantet til Danmark. Med udgangspunkt i Københavns silhuet, balletmester Bournonville, eventyrdigter H. C. Andersen og Tivolis univers lykkes fortolkningen ganske fint omplantet til Danmark. Foto: Tivoli / PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

5 6 stjerner

En henrivende juleballet i en kold tid. Kombinér en tur i juletivoli med en lille flugt til barndom og uskyld i en dejlig opsætning af Nøddeknækkeren, som er sat i værk af dygtige og gedigent kompetente kunstnere, dansere og musikere.

Det er naturligvis juleaften og de to søskende Clara og Fritz er spændte. En af gæsterne er H. C. Andersen, som laver de fineste papirklip. Men maden serveres og ris á la mande først. Mandelgaven vinder Clara, og det var en fin nøddeknækker, som bliver ledetråden i historien. De øvrige gaver er også interessante. Clara får en Pjerrot-dukke – sidste år fik hun Columbine og Harlekin, så nu kan hun rigtig lege Tivoli.

Der danses om juletræet, og snart er aftenen ovre. Børnene skal i seng, men halvt i søvne kommer Clara tilbage efter nøddeknækkeren, som hun har glemt ved juletræet. Hun falder i søvn ved juletræet, og herfra begynder drømmen og eventyret, forviklingerne og referencerne til alle eventyrene og gaverne. Clara har en herlig drøm med momentvise mareridt, når musene er onde.

Snedronningen viser sig også i en flot dans med mange sneboldeskørteklædte danserinder – fin illusion af et farligt snevejr. Alle de andre gaver får også liv, såsom den fine spilledåse med gulddanserne.

Kostumerne er farverige og idérige og scenografien kommer langt med få midler. Der er farveglæde og hittepåsomhed, og en bedstemor underholder sine børnebørn og alle børn storartet. Det bliver også lidt uhyggeligt for de små, men alt bliver godt igen.

Danserne er yderst flot valgt ud af en international talentmasse – og specielt de mange danserinder har fundet sammen i samme højde, drøjde og takt.

Og til det velspillende orkester skal lyde stor anerkendelse specielt til oboisterne i samspillet med harpespillerne med den flotte klnagbund. Min blæserkundige ledsager roste oboisterne for embouchuren.

Til regnbuefamilien med børn i rette alder eller blot den romantiske eskapist kan det anbefales at gå en tur i den gamle have og kigge ind i Tivolis Koncertsal op til jul.

Musik Pjotr Tjajkovskij / Tivoli Copenhagen Phil dirigeret af Henrik Vagn Christensen / Scenografi og kostumedesign Dronning Margrethe / Koreografi og iscenesættelse Peter Bo Bendixen / Lysdesign Jonas Bøgh / Libretto Henrik Lyding og Peter Bo Bendixen frit efter E.T.A. Hoffmann.
Nøddeknækkeren har sidste forestilling søndag den 30. december 2016.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies