KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

søndag, 20 november 2016 18:55

Krigen mellem hvid og sort

Af Kategori Scene
Titlen lyder som et levn fra 70´erne og det er synd og helt misvisende. Det er en meget nutidig fortælling. Titlen lyder som et levn fra 70´erne og det er synd og helt misvisende. Det er en meget nutidig fortælling. Foto: Miklos Szabo.
Bedøm
(0 Stemmer)

5 6 stjerner

Gribende, stærk og hjerteskærende drama på Teater V.

'Sange For Freden' handler om kampen mellem de hvide og de sorte fugle eller kampen mellem det gode og det onde. Det er en dyster omgang og man får helt ondt i maven. De onde er virkelig onde. Og samtidig er den hvide ørn så fyldt op med kærlighed, at det gør ham blind. Han ser intet ondt i de andre fugle og han vil alle det bedste. Og det koster fugleliv.

Den unge Hvide ørn er udnævnt til konge efter sin far, der døde af den sorte død. Mange andre fugle er også døde eller er truet af sult. Den nyudnævnte konge har en sort ven, som han ser som sin bror, men hans sorte ven misbruger kongen og vil bare overtage tronen. Og det hele ender i blodbad.

Det er en sindssyg flot forestilling. Og selv om den er meget alvorsfuld og man har svært ved, at se lyset for enden af tunnelen, så er man tryllebundet til sæderne i håbet om et mirakel.

Titlen lyder som et levn fra 70´erne og det er synd og helt misvisende. Det er en meget nutidig fortælling. Den spiller desværre kun i nogle uger i Valby. Det er en skam, da det er et stykke alle bør se. Det giver stof til eftertanke. De medvirkende spiller eminent. Og man gyser, når man skal det, glædes når man skal det og får kuldegysninger, når man skal det. Det hele går op i en højere enhed.

Scenografisk er det også virkelig flot forestilling. Den store væg med låger formår at sætte den helt rigtige stemning for både busk, krat, reder og skov.

Er man bosiddende i Valby, så er der gratis entre til forestillingen.

'Sange For Freden' spiller på Teater V frem til den 4. december 2016.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies