Top banner right

Lørdag, 19 November 2016 12:52

Seværdig livlæge med kongelige ambitioner

Af Kategori Scene
Scenografien er enkel, underfundig og flot æstetisk oplevelse. Det er en fryd for øjet i al sin enkelhed. Scenografien er enkel, underfundig og flot æstetisk oplevelse. Det er en fryd for øjet i al sin enkelhed. Foto: Natascha Thiara Rydvald.
Bedøm
(0 Stemmer)

5 6 stjerner

En skør konge og en skøges ulykkelig kærlighed, en magtbegærlig ministerstab og en masse snak om sæd. Kort sagt - en Livlæges besøg.

Det er ikke så ofte, man går i teateret og går derfra både underholdt, begejstret og samtidig klogere. Det gør man, hvis man ser forestillingen 'Livlægens Besøg' på Betty Nansen Teater.

Stykket handler kort og godt om Kong Christian den VII, hans Dronning Caroline Mathilde og hans livlæge Johann Friedrich Struensee. Sidstnævnte ender med, at blive meget mere end læge og legekammerat. Han har nemlig store ambitioner for udviklingen af Danmark. Han laver den ene reform efter den anden. Og han begynder at overse kongen og hans behov. Måske var det hans iver, der koster ham livet?

Det er en gribende historie. Elliott Crosset Hove spiller den skøre konge med stor indlevelse og overbevisning. Det er en sand fornøjelse, at se ham fjolle rundt på scenen og så til tider sætte sig helt ud på scenekanten, hvor han bare lader sine glinsende øjne flakke ud over publikum.

Han er ikke alene i kampen om en flot præstation. I flæng kan nævnes Signe Egholm Olsen, som virker vag og forsagt i første akt, men som kommer tilbage med så meget kraft i anden akt, at man er ved at tabe underkæben.Tina Gylling Mortensen er fantastisk som den gamle enke Dronning og Tom Jensen er skøn i rollen som Schack Carl Rantzau.

Scenografien er enkel, underfundig og flot æstetisk oplevelse. Det er en fryd for øjet i al sin enkelhed.

'Livlægens Besøg' er en meget seværdig forestilling.

'Livlægens Besøg' spiller på Betty Nansen Teatret frem til 31. december 2016.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies