.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

tirsdag, 17 februar 2015 18:23

The Black Rider er satans værk

Af Kategori Scene
The Black Rider er satans værk Foto: hansen-hansen.com
Bedøm
(0 Stemmer)

Jimmy Jørgensen er djævelsk god i rock operaen The Black Rider på Betty Nansen, men når det er skrevet, så kan resten af forestillingen diskuteres.

På den ene side, så er man det ene øjeblik grebet og inddraget og vil se mere og mere. Når man er fanget og det rykker i stykket, så kan æren alene tilskrives, at satan træder ind på scenen. Det er Jimmy Jørgensen, der får det til at gyse og man rykker frem i stolesædet. Han er djævlen for fuld udblæsning.

På den anden side opleves det ind i mellem som børneteater. De medvirekende taler og bevæger sig som dukker, taler som børn og har makeup på, som var de dukker. Det er desværre i vejen for et godt flow i den samlede oplevelse.

Derudover så virker det dumt og akavet, at de medvirkende fra tid til anden bruger engelske ord, hvor de lige så godt kunne have talt dansk. Hvorimod det helt perfekt, at der synges på engelsk.

Kostymer og scenografien er i højsædet, og der er heldigvis masser af lir til øjet hele vejen igennem. Det er derfor ekstra synd, at man ikke har skåret ind til benet i teksten. Stykket kan sagtens tåle, at få skåret femten minutter af i længden. Der er blandt andet en bryllupsscene, hvor det går i slowmotion – ja man fristes til at sige, at stykket går i stå. Det var visuelt flot, men gav ingen mening i forhold til stykkets indhold.

De medvirkende spiller rigtig godt, og alle holder figurerne til ug kryds og slange, men det er ikke nok til det store stjernedrys, men klart ros for den flotte præstation.

The Black Rider spiller på Betty Nansen frem til den 29. marts

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies