Top banner right

Lørdag, 15 November 2014 00:00

Nyt boyband kæmper for børns vilkår

Af Kategori Musik
Nyt boyband kæmper for børns vilkår I aften optræder boybandet Lighthouse X til Børneindsamlingen 2014.
Bedøm
(0 Stemmer)

I aften optræder det spritnye boyband Lighthouse X i TV3s indsamlingsshow til fordel for børns vilkår. Ved at tage socialt ansvar håber de tre gutter at kunne gøre en forskel.

Søren Bregendal, Johannes Nymark og Martin Skriver er gået sammen i det spritnye – og nytænkende – boyband Lighthouse X. 

Lighthouse X er nemlig ikke et boyband, som vi kender dem. De tre medlemmer i bandet håber at kunne gøre en forskel ved at tage socialt ansvar gennem deres musikalske aktivitet.

Trioen er netop klar med deres første single, 'Kærligheden kalder', og hvert af gruppens medlemmer har i den forbindelse valgt en sag, som de vil donere en del af deres overskud til. Søren har valgt Børn, Unge & Sorg, mens Johannes har valgt Børnehjertefonden, og Martin har valgt Julemærkefonden.

Skal optræde til 'Børneindsamlingen'
I aften står Lighthouse X sandsynligvis overfor deres største publikum hidtil – og måske et eftertrykkeligt kommercielt gennembrud – når de skal optræde i TV3s børneindsamlingsshow til fordel for Børns Vilkår.

Den optræden passer som fod i hose med bandets ambition om at tage socialt ansvar.

Baggrunden for det store show er nemlig, at TV3, Børns Vilkår og projektet 'Bag for en Sag' er gået sammen om at skabe et indsamlingsshow, der har til formål at gøre hverdagen bedre for tusindvis af børn i Danmark.

Mon ikke Lighthouse X også får gjort hverdagen bare lidt bedre for publikum og seere, når de optræder i aften?

'Børneindsamlingen 2014 - bedre vilkår for børn i Danmark' løber af stablen i aften kl. 20 på TV3.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies