Top banner right

Tirsdag, 11 November 2014 00:00

Homo-ikon gør comeback

Af Kategori Musik
Bette Midler vandt prisen for 'Record of the Year' ved Grammy-uddelingen i 1990. Nu er The Divine Miss M tilbage med sit første album i otte år. Det bærer titlen 'It's the Girls!'. Bette Midler vandt prisen for 'Record of the Year' ved Grammy-uddelingen i 1990. Nu er The Divine Miss M tilbage med sit første album i otte år. Det bærer titlen 'It's the Girls!'. Foto: Wikimedia Commons
Bedøm
(0 Stemmer)

Hendes fans kalder hende ikke andet end The Divine Miss M. Nu gør Bette Midler comeback med sit første album i 8 år.

Hvis du bare sporadisk har berørt eller dyrket populærkultur indenfor de sidste fire årtier, så vil du med garanti også kende til Bette Midler.

Homo-ikonet, der startede sin karriere med at synge i Continental Baths - et homoseksuelt badehus beliggende i Ansonia Hotel i New York City, USA - i sommeren 1970, har siden den spæde karrierestart både virket som skuespiller, sanger og musicalstjerne og har vundet såvel Grammy’er, Emmy’er som Golden Globes for sit lange virke i showbusiness.

Nu er hun tilbage med sit første studiealbum i hele otte år.

Tolker fortidens store pigegrupper
Albummet bærer titlen 'It's the Girls!' og består af en samling af sange, der repræsenterer musikken fra fortidens store pigegrupper, som eksempelvis The Ronettes, The Supremes og The Andrews Sisters.

Blandt albummets femten numre finder man blandt andet Midlers tolkninger af klassikerne 'Be My Baby', 'Waterfalls' og 'You Can't Hurry Love'.

Hvorvidt sangene fra 'It's the Girls!' kommer til at leve op til homo-ikonets tidligere monsterhits som 'Wind Beneath My Wings' og 'From a Distance' kan kun tiden vise.

'It's the Girls' er netop udkommet.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies