.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
fredag, 26 januar 2018 14:30

Mr Gay Denmark genopstår

Af Kategori Danmark
Fra venstre Christian-Sebastian Lauritsen, Mikael Costa og Danni Sigen, som sammen står bag det nye koncept for Mr Gay Denmark. Fra venstre Christian-Sebastian Lauritsen, Mikael Costa og Danni Sigen, som sammen står bag det nye koncept for Mr Gay Denmark. Foto: Mr Gay Denmark.
Bedøm
(5 Stemmer)
Hvem bliver Mr Gay Denmark 2018, og dermed dansk LGBT-ambassadør? Den danske del af den internationale Mr Gay-konkurrence genopstår med nyt fokus. Nu gælder det ikke om at se godt ud, men om at være en god ambassadør for LGBT-miljøet.

Er du en rollemodel, som kan være en værdig repræsentant og ambassadør for det danske LGBT-miljø? Så burde du måske overveje at stille op til Mr Gay Denmark 2018.

Hvem kan blive Mr Gay Denmark?
Alle ikke-heteroseksuelle mænd, der ser sig selv som hørende til under LGBT-regnbuen, er fyldt 18 år og bosiddende i Danmark, kan deltage i Mr Gay Denmark. Det gælder også transmænd, der definerer deres kønsidentitet som mand – uanset hvor de er i deres transition. Alle uanset etnicitet, religion og fysisk udtryk kan deltage.

De ti finalister vil opleve Mr Gay Denmark-konkurrencen som en oplysende og uddannende proces at deltage i. Der vil i konkurrencen blandt andet være en skriftlig LGBT-test om menneskerettigheder, LGBT-historie og aktuelle LGBT-nyheder, der præger medierne.
Finalen bliver afholdt lørdag den 26. maj 2018.

Vinderen skal være parat til at være offentlig ambassadør for det danske LGBT-miljø, med alt hvad det indebærer af offentlig fremtræden ved arrangementer og i medier.

Vinderen deltager i Mr Gay Europe
Vinderen af Mr Gay Denmark 2018 bliver sendt videre til Mr Gay Europe, som i 2018 bliver afholdt i Polen – et land præget af stor homofobi og manglende rettigheder for LGBT-personer.

”At Mr Gay Europe 2018 afholdes i Polen, er en stor mulighed for den kommende Mr Gay Denmark til at overbringe budskabet fra det danske LGBT-miljø til vores ligesindede venner i Polen: ’I er ikke alene, og vi støtter jer i jeres kamp for rettigheder og retten til at leve, som dem I er’,” siger formand for Rainbow Business Denmark, Carsten Volden.

Rainbow Business Denmark ejer via Out & About rettighederne til Mr Gay Denmark og afholdelse af konkurrencen i Danmark.

Det nye koncept for Mr Gay Denmark er udviklet af de to tidligere vindere af Mr Gay Denmark Danni Sigen (2016), Christian-Sebastian Lauritsen (2013) samt DJ Mikael Costa.

Du kan tilmelde dig Mr Gay Denmark 2018 her:
 



Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies