KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

mandag, 11 juli 2016 09:40

Fra Fuglekvarteret til Ønskeøen

Af Kategori Kunst
Kunstnerduoen DENCKER+SCHNEIDER. Kunstnerduoen DENCKER+SCHNEIDER. Foto: DENCKER+SCHNEIDER.
Bedøm
(0 Stemmer)

Efter fire år på Frederiksberg hvor mere end 30 udstillinger er afholdt, over 50 forskellige kunstnere har været udstillet og solgt på både Frederiksberg og i Berlin, har DENCKER+SCHNEIDER valgt at skifte kurs og scene.

“Vi stopper på Frederiksberg med udgangen af september, men forinden åbner vi nyt værksted kun for vores egen kunst fortæller siger Henrik Dencker og Sonny Schneider

I august flytter kunstnerduoen ind i værkstedet på Tycho Brahes Allé 23 tæt på Amagerbrogade.

“Når det er tid til at skifte kurs, så er det fordi vi de første par år havde vores primære galleridrift på Frederiksberg. Det var også de år hvor vi fik sporet os ind på hvad vi ville med galleriet, vores samarbejde og fremtiden” siger Sonny Schneider.

Galleri i Berlin
De seneste tre år har kunstnerne drevet galleri I Berlin. I hjertet af Schöneberg, hvor kulturlivet er stærkt, og de besøgende I galleriet flere og flere.

“Sidste år kunne vi mærke en markant interesse for vores kunst i Berlin. Vi har arbejdet sammen med kunstnere fra Paris og Spanien som vi kan se tiltrækker mange gæster. Flere af dem bliver også vores kunder. Kuratorerne kommer også forbi vores galleri, hvilket betyder at et nyt spændende samarbejde i New York venter i nær fremtid. Derfor målretter vi vores arbejdsindsats til den primære drift, som skal omfatte galleriet i Berlin og det nye værksted på Amager”, slutter Sonny Schneider.

Inden de to kunstnere flytter helt fra Frederiksberg har DENCKER+SCHNEIDER ryddet op i gemmerne fra de seneste mange år, og vil derfor byde indenfor til en “Fredagsbar” den 29. juli fra kl. 16.00-20.00 i galleriet på Mariendalsvej 73 på Frederiksberg.

Her er alle velkomne til at kigge forbi til en øl eller et glas vin, og et kig på væggene hvor mere end 100 unika-værker vil være til salg til urimeligt, rimelige priser.

I sensommeren kan DENCKER+SCHNEIDER opleves i København hvor udstillingen med de to kunstnere åbner i Galleri LB den 8. august og kan ses indtil den 4. september.

Brøndsalen på Frederiksberg danner rammen om udstillingen med Art Q i oktober. Her deltager begge kunstnere med nye værker sammen med otte andre kunstnere.

Samtidig arbejdes på et stort fællesprojekt som de kalder “R.I.P” med udgangspunkt I “Kill Your Darlings” som vil blive afsløret til Europæisk Kulturby 2017.

“Vi ser frem til hvad alle de nye tiltag vil bære med sig. Vi er bare glade for så mange trofaste besøgende på værksted og galleri, som bakker op om vores kunst. Uden dem, ingen kunstnere”, afslutter de to kunstnere.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies