Top banner right

Fredag, 15 Januar 2016 11:48

Hunger Games-stjerne springer ud som biseksuel

Af Kategori Kendte
Hunger Games-skuespillerinde er træt af homo - og transfobi, siger hun i et videoindlæg. Hunger Games-skuespillerinde er træt af homo - og transfobi, siger hun i et videoindlæg.
Bedøm
(0 Stemmer)

Den 17-årige skuespillerinde Amandla Stenberg, kendt fra Hunger Games-filmene, identificerer sig som "en sort biseksuel kvinde." Det fortæller hun over Snapchat.

Har man set eventyrfilmene The Hunger Games, kender man nok bedst Amandla Stenberg som den lille Rue, der hopper fra træ til træ i den første af de fire film fra 2012.

Siden da er Amandla Stenberg dog blevet 17 år, har udgivet en tegneserie, dedikeret sig til socialaktivisme og er blevet udnævnt til "en af de meste spændende stemmer i hendes generation" af det britiske magasin Dazed.

Og i sidste uge sprang hun så ud som biseksuel over magasinet Teen Vogues snapchat-kanal.

"Det sætter dybe spor at kæmpe imod ens identitet og tilpasse sig former, man ikke ikke hører hjemme i," siger hun i videoen og fortsætter:

"Som en, der identificerer sig som en sort, biseksuel kvinde, har jeg været igennem det, og det gør ondt."

Udmeldingen kom sammen med et budskab fra den unge skuespillerinde om vigtigtheden af at se sig selv afspejlet i medierne og verden omkring sig.

"Vi har meget arbejde foran os. For alle farvede kvinder. Vi har brug for at være mere repræsenteret i film og på tv, og vi har brug for, at vores stemmer er højere i medierne. Og ikke kun  farvede kvinder...biseksuelle kvinder, homoseksuelle kvinder, transkønnede kvinder, psykisk syge kvinder. Jeg er træt af al den misogyni, homofobi og transfobi, som jeg ser omkring mig," siger Amandla Stenberg.

Se hendes video her.

 

 

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies