.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
onsdag, 14 november 2018 09:33

Vild med svans

Af Kategori KULTUR
Aleksander Demsitz og Josias Juliussen. Aleksander Demsitz og Josias Juliussen. Foto: Magnus Juliussen.
Bedøm
(3 Stemmer)

De to venner Aleksander Demsitz og Josias Juliussen er stemmerne bag en ny samtale-podcast, hvor de på ærlig vis snakker om livet i slut 20’erne og start 30’erne, set gennem et regnbuefarvet filter.

”Hvordan kan man opelske den side af sig selv, man har brugt et helt liv på at undertrykke?”
Det eksistentielle spørgsmål stilles i første afsnit i af ’Vild med svans’, hvor 27-årige Aleksander og 33-årige Josias præsenterer sig selv og deres nye samtale-podcast.

Den lyserøde elefant
Der er en særlig grund til at de to venner mener, at der er behov for netop deres perspektiv.
”Når man bliver voksen, forventes det, at man har fundet sin plads i livet, og er tilpas i, hvem man er blevet til. Men det er som om, at vi har glemt at snakke om den der store lyserøde elefant i rummet, som stadig kan være et ret uforløst og ømtåleligt samtaleemne. Nemlig svansen i os. Ham har vi glemt lidt hen ad vejen. Derfor vil vi gerne kaste noget lys på ham og nærstudere ham lidt. Det gør vi for, at vi bedre kan forstå ham, og i sidste ende bære ham med stolthed”, fortæller Aleksander og Josias.

Inspiration i Ørstedsparken
Der var ikke langt fra tanke til handling, da de to venner endelig besluttede sig for at føre idéen ud i livet.
”Podcasten blev til da vi sad i Ørstedsparken, hvilket jo var en meget passende ramme for fødslen af vores lille svanse-baby. Vi snakkede om hvor irriterende det var, at der ikke fandtes særlig mange programmer, hvor homoer helt ufiltreret fortæller om deres opture, nedture og alle andre slags ture her i livet. Så kiggede vi på hinanden og tænkte – vi kan sgu da bare lave den”, fortæller de to venner.

Ægte og ærligt
I podcastens indtil videre 7 offentliggjorte afsnit, inviteres lytteren helt ind i Aleksanders og Josias’ verden, når de med lige dele humor og følsomhed, skildrer alt lige fra deres spæde og uskyldige barndom til deres forsøg på at leve op til nutidens idealer.
”Det har været vigtigt for os, at vi skal være så uproducerede og ærlige som muligt. Vi vil gerne træde forkert og vise vores forskellige sider, for der er så meget vi ikke ved. Og det er kun hvis vi tør indrømme det, at vi kan komme ind til problemernes kerne.”

Og ægte og ærligt er det, når Aleksander og Josias i afsnit to tager fat i emnet beklædning, og hvordan det påvirker både vores egen og andres opfattelse af os.
Josias gennemgik i starten af 20'erne et større vægttab, og han fortæller ærligt om sine udfordringer, som især begynder, da han begynder at komme i LGBT-miljøet. ”Det var ikke bare lutter dans på Cosy”, som han siger.
For Aleksander har det haft negativ indflydelse, at han som bartender på Oscar Bar Café for flere år siden, skulle gå i en meget stram t-shirt. Det gav udfordringer med hensyn til kropsidealer og den udprægede objektivisering i LGBT-miljøet.

Vild Med Svans er morsom og underholdende, og giver stof til eftertanke uden at være belærende, eller forsøge at pådutte bestemte holdninger. Og så er det fremfor alt et koncept, hvor man som lytter igen og igen rammes af følelsen af et deja-vu, når Aleksander og Josias deler oplevelser, der ligner éns egne som homoseksuel til forveksling.

Vild Med Svans kan streames på både iTunes, Spotify og Tunein.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies