KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

onsdag, 11 oktober 2017 12:23

LGBTQ-overblik over Kulturnatten

Af Kategori KULTUR
”Kvinder har tilkæmpet sig ret til at iklæde sig det tøj, som man ofte forbinder med mænd. Men der er stadig meget snævre rammer, hvis en mand klæder sig som en kvinde. Med vores modeshow er vi med til at skubbe lidt til de rammer.” ”Kvinder har tilkæmpet sig ret til at iklæde sig det tøj, som man ofte forbinder med mænd. Men der er stadig meget snævre rammer, hvis en mand klæder sig som en kvinde. Med vores modeshow er vi med til at skubbe lidt til de rammer.” Foto: TiD - Transpersoner i Danmark.
Bedøm
(0 Stemmer)
Fredag er der Kulturnat i København, og vi har samlet de få LGBTQ-relevante arrangementer du finder rundt om i byen.

Copenhagen Trans Fashion Show
Foreningen Transpersoner i Danmark, TiD, afholder Copenhagen Trans Fashion Show på Kulturnatten i Huset-KBH. Her går medlemmerne catwalk i det tøj, de holder mest af.
”Først og fremmest er det modellernes fest, som publikum er med til at skabe gennem deres modtagelse,” siger Helene, som er tovholder for modeshowet.

”Kvinder har tilkæmpet sig ret til at iklæde sig det tøj, som man ofte forbinder med mænd. Men der er stadig meget snævre rammer, hvis en mand klæder sig som en kvinde. Med vores modeshow er vi med til at skubbe lidt til de rammer.”
Copenhagen Trans Fashion Show består af fire shows, hvor det første begynder klokken 19.00. De næste shows begynder 20.15, 21.30 og 23.00.

Kafé Knud
På Kafé Knud i Skindergade kan du bliver underholdt musikalsk, men også høre hiv-positive dele deres historie. Spørgsmål er velkomne, og så er der gratis kaffe og te. Alle indtægter fra salg af mad og kage med mere går til Kafé Knuds daglige drift. Dørene åbnes kl. 17.

Dragbingo på Jailhouse
Divaerne fra Vesterbro Drag Udlejningsservice råber numre op, og det er aldrig kedeligt. Overskuddet fra Jailhouses Kulturnat-bingo går til LGBT-Asylum. Der er gang i spillet fra kl. 20 til 22.

Kabaret mod tortur
På Kulturnatten optræder Tinus til fordel for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Det sker med en minikoncert med kabaretsange og smålumre viser.
Smykkedesigneren Mads Heindorf står for arrangementet, som bliver afholdt 13. oktober i gårdhaven ved hans smykkeværksted og -forretning i Gothersgade 105. Mads Heindorf lancerede i sommer smykkekollektionen Hjerteblod, hvor overskuddet går til Dignity.

Dignity er en menneskerettighedsorganisation, som hjælper torturofre i Danmark og over 20 andre lande, hvor de også bekæmper tortur.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tinus optræder med kabaretsange og smålumre viser. Foto: Tinus De Schunard.

 

LGBT-kamp Afrika
Fra LGBT Danmark fortæller Susanne Branner Jespersen om kampen for LGBT-rettigheder på globalt plan. Hun har selv boet i Tanzania og arbejder nu med at støtte LGBT-aktivister i Afrika i deres kamp for ligeværd.
Foredraget krydres med en kortfilm og visning af billeder fra LGBT-aktivisternes arbejde i Afrika. Der sker på Borups Højskole på kulturnatten 13. oktober klokken 20.30-21.30.

Artiklen fortsætter under billedet.

LGBT Danmark hjælper aktivister i Afrika.

 

Hvem har bukserne på?
Revymuseet på Frederiksberg byder indenfor på Kulturnatten med og revyunderholdning på scenen klokken 19.30-22.30. Her kan du også se crossdressing-udstillingen, Hvem har bukserne på? Med på udstillingen er forskellige karakterer, heriblandt Rytteriets Else, spillet af Rasmus Botoft, og Carsten og Helge, spillet af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt.

Valgflæsk og rådhuspandekager
Med det forestående kommunalvalg bliver der ekstra tryk på Kulturnatten på Københavns Rådhus, hvor partierne i Borgerrepræsentationen står parat i Rådhushallen til at møde kulturgæsterne.
”Kulturnatten er en fantastisk tilbagevendende begivenhed, hvor byens mange institutioner byder borgerne indenfor til spændende oplevelser. På Københavns Rådhus åbner vi igen i år dørene, og jeg vil selv være at finde på rådhuset. Jeg håber, at rigtig mange københavnere vil kigge forbi til en snak, en rådhuspandekage eller en rundtur,” siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

På billetto.dk kan du booke en af de gratis rundvisninger. I rådhusets festsal kan du høre Sangskolen fra Sankt Annæ Gymnasium. Og kigger du en tur ned i rådhusets kantine, kan du købe rådhuspandekager og andre mad- og drikkevarer.
Forvent lang kø, når rådhuset åbner for Kulturnatten klokken 18. Heldigvis kommer der hurtigt flow i køen, selv om rådhuset i gennemsnit har omkring 17.000 gæster ved Kulturnatten.

På grund af blandt andet reparationer af rådhusets tag er det annoncerede fyrværkeri af sikkerhedsmæssige årsager aflyst.

 


Denne artikel er tidligere bragt i oktober-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


 

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies