KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

torsdag, 07 september 2017 10:00

Eksklusivt interview: Katya drømmer om Rusland

Af Kategori KULTUR
Katya på vej ned i spagat under sit show ved Drag Night. Katya på vej ned i spagat under sit show ved Drag Night. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

For anden gang var den amerikanske dragqueen Katya et af de helt store trækplastre ved fredagens populære Drag Night på Pride Square under årets Copenhagen Pride.

Da Yekaterina Petrovna Zamolodchikova, eller Katya som hun nok bedre er kendt som, indtog den store Pride Scene til fredagens store dragevent, ville jublen næsten ingen ende tage. Hun slog for alvor igennem, da hun var med i den syvende sæson af RuPaul’s Drag Race, hvor hun hurtigt blev manges favorit.

Den popularitet har hun stadig, da hun selvsikkert entrerer scenen på Københavns Rådhusplads, hvor et kæmpe jubelbrøl fra det talstærke publikum byder hende velkommen. Det tætsiddende outfit hun bærer på denne aften er en gave fra en fan.

"Jeg elsker ellers at sy selv", fortæller Katya til Out & About, da vi er i audiens hos den 35-årige amerikanske dragqueen efter hendes optræden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Out & Abouts Frank Holm i audiens hos Katya til et underholdende interview. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.

 

"Desværre har jeg for tiden alt for sjældent tid til at sy selv", fortæller hun videre.

"Men jeg bruger meget af de mange rejsetimer, til at søge inspiration til nye outfits på nettet", tilføjer Katya.

Efter at have deltaget i den syvende sæson af RuPaul’s Drag Race lod hun sig overtale til at deltage i anden omgang af All Stars udgaven af RuPaul’s Drag Race, hvor hun fik en fornem andenplads.

Efter to omgange som deltager i det populære realityshow, er det dog nu helt slut.

"Jeg er slet ikke et konkurrencemenneske. Så derfor skal man ikke regne med at se mig som deltager mere. Men helt slut er det dog ikke med RuPaul. Måske dukker jeg op i en helt anden rolle", lyder det hemmelighedsfuldt fra Katya.

Artiklen fortsætter under billedet.

Katya på Pride Stage ved Drag Night. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.

 

På trods af det russiskklingende navn er der ikke meget russisk over Katya. Scenenavnet skabte hun i 2006, og det er en kombination af flere af hendes yndlings gymnaster, fortæller hun til Out & About. Katya har en stor drøm at komme til at optræde i Rusland.

Her vil hun så vise russerne nogle af de sange hun plejer at optræde med fra store russiske stjerner som Alla Pugacheva og t.A.T.u.

"Men det ender nok med, at de slår mig ihjel!”, fortæller Katya med et glimt i øjet.

Selv er hun vild med dragshows, hvor kunstneren har den helt rette timing. En der ved hvad hun kan og vil.

"Men det er også sjovt at se på et show, hvor dragqueenen bare fortsætter og fortsætter, når tingene går galt på scenen", siger Katya, der selv begynde at dyrke drag, da hun var omkring 24 år.

"Mit forbillede, da jeg var ung var helt klart Oprah", fortæller Katya, hvis borgerlige navn egentlig er Brian Joseph McCook.

"Jeg forestillede mig, at jeg havde mit eget talkshow med masser af kendte gæster", uddyber Katya.

Artiklen fortsætter under billedet.

Katya på scenen ved Drag Night. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.

 

En drøm der nu på en måde er gået i opfyldelse. Sammen med Trixie Mattel, som også har deltaget hos RuPaul, er Katya vært på YouTube-kanalen World of Wonder i et show de to kalder UNHhhh. Her har de to skyhøje seertal og showet nåede i sommers over ti millioner visninger.

Ellers er der bud efter Katya fra det meste af verden. Hvad vi kan forvente os vil hun dog ikke helt afsløre.

"Jeg kan dog afsløre, at det på ingen måde er sidste gang, jeg er i København. Mon ikke jeg dukker op snart igen".

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies