KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

søndag, 12 marts 2017 17:55

Hovedstadens Heltinder - fra glædespiger til fysikere

Af Kategori KULTUR
Mette Thornval fortæller begejstret om kvinder gennem tiderne i København. Fra "Glædespiger" i Magstræde til kvindefrigørelsens pionerer. Mette Thornval fortæller begejstret om kvinder gennem tiderne i København. Fra "Glædespiger" i Magstræde til kvindefrigørelsens pionerer. Foto: Trine Daimi Kalliomäki / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Tag med Mette Thornval og Københavnerture på en gåtur gennem det Indre København og få historien om kvindelige helte gennem Danmarkshistorien.

Går man en tur i Københavns gader, ser man ikke meget til de kvinder, som gennem tiderne har bidraget til at opbygge det samfund, vi kender i dag, og den kvindefrigørelse, som vi fejrer 8. marts.
Skulle man dømme efter antallet af statuer af kvinder i byrummet og veje det op mod gigantiske rytterstatuer med konger og andre mænd, ja så har kvinderne tilsyneladende ikke haft den store betydning.
Men fraværet af kvindestatuer er ikke ensbetydende med, at kvinderne har været uden indflydelse på Københavns og Danmarks udvikling og historie. Det forklarer Mette Thornval, som er en af de fire kvinder bag Københavnerture.

Få statuer af kvinder
Firmaet Københavnerture guider turister og andre rundt i byens gader. Man kan blandt andet vælge turen Hovedstadens Heltinder og få øje på, hvordan kvinderne – i al usynlighed – har præget byens og landets historiske udvikling.

Mette Thornval er min guide på den godt halvanden time lange heltindetur og møder mig på Nørreport med et stort smil og et kram.

Og Mette Thornval kan fortælle, at der i det københavnske byrum blot er tre statuer af kvinder. Og i Danmark som helhed er der blot seks statuer er kvinder. Antallet vil dog stige snart, da Inge Lehmann, der står bag opdagelsen af jordens faste indre kerne, som første videnskabskvinde vil få en buste på Vor Frue Plads ved Københavns Universitet.

De øvrige statuer er af Natalie Zahle, der har en statue i Ørstedparken, Prinsesse Marie of Orleans, der har en statue på Langelinie, og enkedronning Caroline Amalie, som står i Kongens Have.

Skolegang til piger
Meget passende har vi her fra Nørreport udsigt til N. Zahles skole. Natalie Zahle grundlagde i 1851 en lærerindeuddannelse, så kvinder, der hidtil havde virket som private guvernanter, kunne få sig en formel uddannelse og et job på Zahles pigeskole.

Med sin skole skaffede Natalie Zahle pigerne skolegang, men sørgede også for at uddanne kvinder i et af de få fag, kvinder kunne vælge dengang. På den måde havde hun indflydelse på kvinders muligheder for at få betydning i samfundet, som rakte langt ud over skolens rammer. Og hun hjalp kvinderne med at blive selvforsørgende.

Forargelse over kvindefrigørelse
Vi går ned ad Fiolstræde og til venstre ad St. Kannikestræde. Det er bidende koldt, men jeg lever mig ind i historierne om fortidens heltinder, der modstod meget mere end koldt vintervejr. For eksempel Mathilde Fibiger, som skrev Clara Raphaels Tolv Breve i 1851.

Selv om Johan Ludvig Heiberg stod for udgivelsen og havde skrevet forordet til bogen, var dens tanker om kvindefrigørelse for stærke for datidens samfund. Mathilde Fibiger var forud for sin tid, og mødte så gigantisk modstand, at Heiberg trak sin støtte. Hun døde i 1872 af sygdom.
Forinden havde hun dog uddannet sig til telegrafist, og forbindelsen til St. Kannikestræde er pudsig. Her finder vi nemlig Peter Fabers hus. Når han ikke skrev sange som Højt fra træets grønne top, var han direktør for Telegrafen, hvor han ansatte Mathilde Fibiger som den første kvindelige telegrafist.

Verdens ældste erhverv
I gennemgangen af erhverv, som kvinder kunne have dengang, er vi nået til Helligåndshuset, der blev anvendt som hospital i Middelalderen. Senere kom Frederiks Hospital i Bredgade til, og her fandt stuekoner uden uddannelse beskæftigelse. De blev senere afløst af borgerskabets ugifte døtre, som her fandt et acceptabelt erhverv som sygeplejesker.

I Magstræde fandt andre kvinder en knap så accepteret beskæftigelse, inden for det som også kaldes verdens ældste erhverv. Kvinderne kunne her tjene en stuepiges ugeløn på en enkelt time ved at stille sig til rådighed for et mandfolk. Og det var der mange, der gjorde.

Et sjovere arbejdsliv
Der er gået en times tid, og vi er godt kolde, så det er tid til en lille tepause. Mette Thornval fortæller, at hun startede som turistfører, fordi hun på et tidspunkt fik lyst til et sjovere arbejdsliv.

”Jeg ville have det sjovt, og så kom idéen med at tage en turistføreruddannelse på Rosilde Universitet. Her mødte jeg de to kvinder, som jeg har startet Københavnerture sammen med. Sara er oprindeligt lærer, Tanja har en baggrund i SAS, og jeg selv er uddannet cand.mag. i historie og kommunikation,” siger Mette Thornval.

Nu er de fire i firmaet. Den fjerde, Iben, er journalist. Mette har ikke fortrudt, at hun tog springet fra fastansat kommunikatør til selvstændig guide. Hun lægger godt nok mange flere arbejdstimer i løbet af en uge som selvstændig, men hun elsker sit nye job og vil ikke bytte. I januar har hun holdt ferie for første gang, siden hun blev selvstændig, men selv ferien er arbejdsrelateret.

”Nogle af vores ture handler om Danmark som kolonimagt, så derfor måtte jeg jo ud at se de tidligere Dansk-Vestindiske Øer, fordi vi her i marts 2017 markerer, at det er 100 året siden, at Danmark solgte øerne til USA,” forklarer Mette Thornval.

Den kvindelige skulptør
Et af de sidste stop på turen er den gigantiske rytterstatue på Christiansborg slots ridebane. Den er skabt af Anne Marie Carl Nielsen, der var Carl Nielsens kone.

Det tog hende 20 år at skabe statuen, men så var hun også den første kvinde i verden til at lave en rytterstatue.

For indsatsen modtog hun en tjenestebolig på den anden side af Frederiksholms kanal. Men som det nu typisk er, var det Carl Nielsen, der fik en mindeplade på huset. Det har Dansk Kvindesamfund rettet op på, så Anne Marie Carl Nielsens navn nu også er på huset.

Og sådan kunne der nok rejses statuer og mindeplader for betydningsfulde kvinder, der har præget Danmarkshistorien og bidraget til udviklingen af det moderne velfærdssamfund, som vi er så stolte af.

Byvandringen Hovedstadens Heltinder sætter fokus på dem og det er både velfortjent og tiltrængt. Sidste kvinde på turen er den nyligt afdøde Bodil Nielsen, som boede der, hvor Berlingske i dag residerer. Hvem hun er, kan du høre om på en tur med Københavnerture.

Læs mere om Hovedstadens Heltinder og andre ture på Københavnertures hjemmeside koebenhavnerture.dk.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies