.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

lørdag, 23 februar 2019 22:56

Evig kærlighed vinder dansk grand prix

Af Kategori Grand Prix
Leonora er den glade vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2019. Leonora er den glade vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2019. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Det blev storfavoritten Leonora med sangen ’Love is Forever’, der helt som forventet skal repræsentere Danmark ved den stor Eurovisionfinale i Tel Aviv til maj. Med næsten halvdelen af alle stemmer forviste hun Julie og Nina og Sigmund til de sekundære placeringer.

Sangen ’Love is Forever’ er blandt andet skrevet af Lise Cabble, der med aftenens sejr nu har vundet det danske Grand Prix hele fire gange. Senest med Emmelie de Forest ’Only Teardrops’ i 2013. Der er dog stadig et stykke vej op til Keld Heicks ni sejre.

Den eneste lille overraskelse i Boxen denne februar-aften var, at der i superfinalen også var plads til Sigmund og hans ’Say My Name’. Den var ikke levnet mange chancer hos bookmakerne, der havde tippet Sigmund en bundplacering. Men de danske seere var ikke af den samme opfattelse og stemte flittigt på hans sang.

Julie og Nina gav som ventet Leonora kamp til stregen. Kun syv procent skilte til sidst de to sange. Et gæt er at Julie og Nina nærmest havde støvsuget alle de grønlandske stemmer.

”Det er lidt underligt og ret overvældende. Det hele er gået så stærkt, at det er svært at sætte ord på”, fortæller en storsmilende Leonora, da Out & About møder hende efter finalen.
”Nu skal jeg så til Israel, og stolen skal med”, afslører en storsmilende Leonora.
Hvad der ellers skal ske inden Israel er ikke helt planlagt. Men der skal optages en ny version af sangen, afslører Leonora overfor Out & About.

Ellers var der ikke meget spræl over aftenens danske finale, der vel mest kan beskrives som en god men noget rutinemæssig præstation. Men DR´s skarpe sparekniv har helt sikkert også været forbi Grand Prixet.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies