.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
søndag, 13 maj 2018 09:57

Seerne snød fagjuryerne - dansk optur

Af Kategori Grand Prix
Rasmussen og hans vikinger opnåede bedste danske placering siden 2014. Rasmussen og hans vikinger opnåede bedste danske placering siden 2014. Foto: Liza Petersen.
Bedøm
(0 Stemmer)

De danske vikinger hentede femte flest stemmer blandt seerne og bragte atter Danmark tilbage i Eurovisiontoppen.

Efter en noget sløv og lettere depressiv start på aftenens store Eurovision-finale i Lissabon fik portugiserne endelig løbet showet i gang. De danske vikinger med Rasmussen i spidsen skulle først på scenen som nummer femten af de 26 lande, som havde indløst en finalebillet.
Alle forventningerne til en danske topplacering blev indfriet. DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme udtalte til Out & About kort før aftenens finale, at målet var en top ti placering.
Det mål så det utroligt svært ud at nå efter juryerne havde afgivet deres stemmer. Her var de danske vikinger helt nede på en skuffende 19. plads med bare 38 point.

Men da seernes stemmer var talt op var der masser i posen til Danmark. Rasmussen og hans gæve vikinger hentede femte flest stemmer og med 188 point var den flotte niende plads hjemme.

Det var dog Israel der trak det længste strå og vandt Eurovision for fjerde gang. Netta og hendes ”Toy” lå længe som topfavorit hos bookmakerne og den favoritværdighed ville Netta ikke lade sig glide ud af hænderne. Efter en spændende afstemning, der svingede fra side til side henviste Netta Cypern og Østrig til de efterfølgende placeringer. Vindersangen får blandede reaktiner på Out & About Facebookside svingende fra "fantastisk" til "Jeg går op og lægger mig..."

Mange holdt vejret da Storbritanniens sangerinde SuRie under sin optræden fik revet mikrofonen ud af hånden af Jimmy Jump, den kendte baneløber. Det var også Jump, der sneg sig på scenen under Spaniens sang under Eurovision-finalen i Oslo i 2010. Den engelske sangerinde var et øjeblik tydelig rystet, men gennemførte dog sin optræden på bedste vis.
Storbritannien fik tilbudt at synge igen til allersidst, men det så den engelske deligation ingen grund til og afslog EBUs tilbud. Storbritannien endte til sidst som nummer 24.

Du kan gense Israels kaglende vindersang herunder.

Media

Netta - TOY - Israel - Official Music Video - Eurovision 2018 Eurovision Song Contest
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies