.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

mandag, 30 april 2018 15:37

Dansk Eurovision-viking indtager Lissabon

Af Kategori Grand Prix
Den danske viking Jonas Rasmussen indtager Lissabon. Den danske viking Jonas Rasmussen indtager Lissabon. Foto: Frank Holm / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Prøverne til årets Eurovision Song Contest er allerede godt i gang i Lissabon. Søndag på første prøvedag, skulle årets israelske storfavorit og bookmakerdarling, Netta vise, hvad hun havde med i posen. De danske vikinger skal først prøve tirsdag.

Det er for en helt tom hal at de første prøver foregår ved Eurovision i Lissabon. Her er både pressen og fans nemlig forment adgang. Det er først til landenes anden prøve, at dørene åbnes for pressen og fans.

Årets danske viking Rasmussen ankommer først sent mandag til Lissabon. Han skal først på scenen tirsdag eftermiddag, hvor han og hans fire backingsangere får lov at afprøve den nye koreografi til sangen ”Higher Ground”, der overbevisende vandt det danske Melodi Grand Prix tilbage i februar.

Hele 43 lande kæmper i Lissabon om årets Grand Prix-krone. Danmark er først med i anden semiffinale torsdag den 10. maj, hvor vi skal på scenen som nummer fem. Det var nøjagtig den samme startplads som Emmelie de Forest havde i 2013, da hun i Malmö hentede den tredje danske Eurovision-sejr.

Den danske eurovisionvinder er også med, når den danske jury skal uddele årets point. Bryan Rice står i år i spidsen for den danske jury, der desuden tæller X Factor-vinderen Linda Andrews, sangerinden Søs Fenger og sanger og sangskriver Lasse Olsen Meling. Alle jurymedlemmer har Grand Prix-erfaring.
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies