.

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

søndag, 11 februar 2018 11:23

Røvsygt Melodi Grand Prix

Af Kategori Grand Prix
Jonas Rasmussen vandt året danske Melodi Grand Prix med sangen 'Higher Ground' der handler om en pacifistisk viking. Jonas Rasmussen vandt året danske Melodi Grand Prix med sangen 'Higher Ground' der handler om en pacifistisk viking. Foto: Frank Holm / Out & About.
Bedøm
(7 Stemmer)

Årets første rigtige homohelligdag blev ødelagt af en yderst elendig lyd fra Gigantium i Aalborg hvor der ellers var lagt på til fest ved årets danske Melodi Grand Prix.

Autopiloten var slået til i et show, der i den grad manglede både sjæl og magi. Værterne virkede både tamme og uden gnist og formåede aldrig rigtig at give showet den helt rette Grand Prix-tvist. Der var ganske enkelt for få konfettikanoner.

Standarden på årets ti sange var ellers højere end længe, men det fik den elendige lyd hurtigt gjort kål på.
Selv ikke en yderst velsyngende Conchita formåede at løfte stemningen. Han fik dog vist alle, hvordan man bærer en dyb udskæring med stil og værdighed.

Efter første omgang skulle tre sange udskilles til en superfinale.
Her var der ingen overraskelser, og de tre forhåndsfavoritter hentede som forventet flest point hos både seere og ekspertjuryen.
Her kunne den 32-årige viking fra Langå hive en forholdsvis sikker sejr hjem. Rasmussen og hans 'Higher Ground', der er inspireret af sagnet om vikingen Magnus Erlendsson, fik halvdelen af alle stemmerne og henviste den 17-årige Anna Ritmar og 'Starlight' til en andenplads, mens Albin Fredy og 'Music for the Road' med 19 procent af stemmerne endte sidst i superfinalen.

Det var naturligvis en meget glad Jonas Rasmussen, der efterfølgende mødte pressen.
”Jeg er superglad, men det var en meget varm oplevelse i det tunge lædertøj, jeg havde på på scenen”.
Om showet bliver det samme i Lissabon, kunne den glade vinder dog ikke tage stilling til.
”Det aner jeg simpelthen ikke”, lød det kontant fra den nykårede danske Grand Prix-vinder.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies