KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

torsdag, 19 januar 2017 17:39

Danske grand prix-solister afsløret

Af Kategori Grand Prix
Deltagerne ved Dansk Melodi Grand Prix 2017. Deltagerne ved Dansk Melodi Grand Prix 2017. Foto: Frank Holm / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

”Danmark skal tilbage i Eurovision-finalen” var mottoet, da der i dag blev sat navn på hvilke ti solister, der skal kæmpe om sejren ved dette års danske Melodi Grand Prix i Herning den 25. februar og dermed indløse en billet til Eurovision Song Contest i Ukraine til maj.

Hele tre solister havde været en tur igennem X-Factor-maskinen inden de nu har mod til at stille op i verdens største sangkonkurrence.

Thomas Ring og Anthony har begge prøvet at vinde X-Factor i Danmark, mens den levende dukke Sada Vidoo, der sidste år for alvor slog sit navn fast, da hun deltog i den engelske udgave af programmet, hvor hun også formåede at imponere selveste Simon Cowell.

Anja Nissen, der sidste år blev en flot nummer to i den danske finale, er med igen i år. Denne gang går hun benhårdt efter sejren og stiller op med en sang, hun selv har været med til at skrive.

Selvom DR i år satser på sange, der i højere grad end nogensinde før har et internationalt tilsnit, så er det ikke lykkedes at overtale mere kendte og etablerede danske kunstnere til at stille op og forsøge sig på grand prix scenen.

Hvem der løber med den danske billet her 60 år efter Danmark for første gang deltog i Eurovision Song Contest for allerførste gang afgøres den 25. februar, hvor Annette Heick og Johannes Nymark vil lede slagets gang.

Sangene, solisterne og sangskriverne

Sang nummer 1: ’One’
Solist: Ida Una (19 år, Aarhus)
Tekst og musik: Peter Bjørnskov og Lene Dissing

Sang nummer 2: ’Vesterbro’
Solist: Thomas Ring (36 år, København)
Tekst og musik: Thomas Ring

Sang nummer 3: ’Color My World’
Solist: Rikke Skytte (18 år, Aalborg)
Tekst og musik: Mads Løkkegaard, Joël Pagiël MacDonald, Mohamed Alitou og Laura Kloos

Sang nummer 4: ’Where I Am’
Solist: Anja (21 år, Sydney, Australien)
Tekst og musik: Anja Nissen, Michael D’Arcy og Angel Tupai

Sang nummer 5: ’Big Little Lies’
Solist: Calling Mercury (Jeppe Norup og Joel Peters, begge 25 år, København)
Tekst og musik: Thomas Sardorf, Rune Braager og Martin Luke Brown

Sang nummer 6: ’Smoke In My Eyes’
Solist: Anthony (22 år, Miami, USA)
Tekst og musik: Kim Nowak-Zorde, Kasper Larsen, Hans Petersen, Ollie Marland og Phil Plested

Sang nummer 7: ’Warriors’
Solist: René Machon (42 år, Valby)
Tekst og musik: Astrid Cordes, Alexander Grandjean, Hans Petersen og Lars Andersen

Sang nummer 8: ’Northern Lights’
Solist: Sada Vidoo (39 år, London, Storbritannien)
Tekst og musik: Christoffer Lauridsen, Andreas Öhrn og Alessandra Günthardt

Sang nummer 9: ’Hurricane’
Solist: Jeanette Bonde (30 år, Aarhus)
Tekst og musik: Jeanette Bonde, Alexander Grandjean, Jeppe Pilgaard Ulrichsen og Nermin Harambasic

Sang nummer 10: ’A.S.A.P.’
Solist: Johanna Beijbom (29 år, Skövde, Sverige)
Tekst og musik: Peter Wallevik, Daniel Heløy Davidsen, Patrick Devine, Dimitri Stassos og Freja Jonsson Blomberg

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies