Måske har du set en Oscar-film, uden at være klar over det, hvis du i den forgangne uge gæstede én af Mix Copenhagens mange filmvisninger.
Her blev nemlig både vist den schweiziske 'The Circle' og den brasilianske 'The Way He Looks', og disse to film er nu også deres landes "repræsentanter" ved den kommende 87. udgave af Oscar-uddelingen, der finder sted i februar 2015.
Alverdens lande har nemlig allerede sendt deres bud på en vinder i kategorien 'Bedste udenlandske film' - en kategori Danmark i øvrigt har vundet tre gange gennem tiden - og her satser altså både Schweiz og Brasilien på film med LGBT-relevans.
83 – 9 – 5
I midt-januar bliver de i alt 83 indsendte film kogt ned til en short-list på 9 film, mens de 5 endeligt nominerede, der altså har mulighed for at løbe med en Oscar-statuette, afsløres i januar 2015.
Danmarks bud på en Oscar-vinder anno 2015 er Niels Malmros’ ’Sorg og glæde’.
Den 87. Oscar-uddeling finder sted 22. februar 2015.