Top banner right

Søndag, 05 Oktober 2014 02:00

The Way He Looks rammer lige ind i hjertekulen

Af Kategori Film
The Way He Looks er Brasiliens bud på Årets bedste udenlandske film til Oscar-uddelingen 2015. The Way He Looks er Brasiliens bud på Årets bedste udenlandske film til Oscar-uddelingen 2015.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Det brasilianske Oscar-bud er en hjertevarm coming-of-age film.  

Brasilien har netop sendt The Way He Looks af sted til udvalgskomiteen i Los Angeles som deres bud på Årets bedste udenlandske film til Oscar-uddelingen 2015. Det forstår man så ganske udmærket. Dels har den en række priser i baggagen, og så er den noget af en hjertevarmer.

Leonardo er blind og hænger ud med sine gode veninde Giovanna. Dagene går med kedsomhed og ved at hænge ud ved poolen. Men da klassens nye dreng Gabriel begynder, vækker det nye følelser i Leonardo. Det bliver til en snigende forelskelse med al dens glæde, bekymringer, jalousi og usikkerhed.

The Way He Looks er baseret på instruktørens egen kortfilm I Don't Want to Go Back Alone fra 2010. En fin lille sag. Når det lykkes instruktøren Daniel Ribeiro at transformere sin egen kortfilm til en spillefilm, skyldes det ganske enkelt, at historien har masser af dybde og gode personskildringer, hvor den første forelskelse følges flot til dørs uden at blive klichéfyldt. At lade sin altdominerende hovedperson være blind er ikke kun et interessant twist. Flere steder er lydsiden så markant, at når Leonardo f.eks. rører ved Gabriels glemte trøje, så "fornemmer" vi, hvor veludviklet hans øvrige sanser er. Det er mesterligt forløst.

Så der er al mulighed grund til at gå ind og se og genopleve din egen første forelskelse.

The Way He Looks / Brasilien / 2014 / 95 min. / Instruktion: Daniel Ribeiro / Medvirkende: Fabio Audi, Ghilherme, Tess Amorim, m.fl.
'The Way He Looks' kan ses på Mix Copenhagen 8. oktober 2014 i Cinemateket. Instruktøren vil være til stede for Q&A.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies