Top banner right

Fredag, 05 April 2019 13:15

Girl - Et belgisk mesterværk

Af Ella Costello Kategori Film
Victor Polster skal have en lang lang klapsalve for sit portræt af Lara. Victor Polster skal have en lang lang klapsalve for sit portræt af Lara. Foto: PR.
Bedøm
(3 Stemmer)


Filmen Girl handler om 15-årige Laras transition fra mand til kvinde, og blev hyldet på allerfineste vis til Cannes Film Festival. Nu har den premiere i Danmark.

Lukas Dhont debuterede i 2018 med sin første spillefilm Girl, der blandt andet modtog Camera D’or prisen, og blev nomineret til bedste udenlandske film ved Golden Globes 2018.

Girl følger 15-årige Lara og hendes transition fra mand til kvinde. Lara, hendes far Mathias og hendes lillebror Milo, er lige flyttet til et nyt skoledistrikt, så Lara kan starte på et af landet bedste balletskoler, men det kommer ikke uden hindringer. Det er nemlig ikke nemt at være balletdanserinde, når man ikke helt føler sig som kvinde endnu.

I modsætning til mange fortællinger om LGBTQIA+ personer i TV og film, fokuserer Girl på Laras transformation og accept af sig selv, frem for Laras, families, læreres og venners perspektiv. Fokus er ikke på samfundets accept af Lara som kvinde, men Laras egen accept af Lara som kvinde. Man bliver som seer af filmen udfordret, især når man som jeg er en ciskønnet person, fordi filmen giver os et indblik i livet som ungt midt i transitionen, hvor hormonbehandlingen er vanskelig og lang. Vi bliver kort sagt sat ind i hvordan det må være at være kvinde, selvom man ikke har det, som samfundet ville betegne som en kvindekrop.

Victor Polster skal have en lang lang klapsalve for sit portræt af Lara. Polster er vokset op som balletdanser, og det skinner virkelig igennem, og man kan ikke andet end være betaget af hans delikate måde at få ført Lara frem på. Han er en talentfuld mand, og jeg glæder mig til at se hvor fremtiden måtte bringe ham.

Lukas Dhont betegner Girl som en hyldest til verdens heltinder, der hver dag bliver udsat for psykisk og fysisk vold på grund af deres kønsidentitet.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies