.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
torsdag, 27 september 2018 12:13

Mageløse Glenn Close i The Wife

Af Kategori Film
Bliv ikke overrasket hvis Glenn Close modtager en Oscar-nominering for sin rolle i 'The Wife'. Bliv ikke overrasket hvis Glenn Close modtager en Oscar-nominering for sin rolle i 'The Wife'. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)


’The Wife’ er et stramt fortalt drama, der gnistrer af intensitet og skuespil af højeste kaliber. Glenn Close har sjældent været bedre.

’The Wife’ er et intelligent drama, der udfolder sig med ægte saft og spænding. Baseret på Meg Wolitzers roman fra 2003, handler filmen om ægteskabet mellem en berømt forfatter, Joe Castleman (Jonathan Pryce) og hans kone Joan (Glenn Close), hvis symbiotiske forhold har haft dybtgående konsekvenser for hans succes.

Joe modtager et opkald, der informerer ham om, at han er blevet tildelt Nobelprisen. Han har som forfatter udfordret romanformen gennem en lang karriere. Han er et narcissistisk handyr med et overaktiv libido, der ingen ting er uden sin kone. Så snart han fornemmer hendes styrke spiller han svag, så han igen kan få hendes opmærksomhed. Han higer konstant efter bekræftelse i et liv, hvor hun er hans fornuft, samvittighed, muse og sjæl.

Hun derimod har ofret 40 år og sit eget talent, så han kunne gøre karriere. De har så at sige fastlåst hinanden i et sygt greb, hvor utroskab, fornedrelse og jalousi har været ingredienser i ægtepagten.

Fare under overfladen
Hovedparten af handlingen udfolder sig i Stockholm i dagene op til prisoverrækkelsen. Joan opvarter og passer på Joe. Under opholdet opsøges hun af journalisten, Nathaniel (Christian Slater), der står klar i kulissen til at skrive en biografi om Joes forfatterskab og liv. Med sig i ærmet har han viden om ægteparrets sande liv, en viden der sætter skub i Joans boblende frustrationer, og som får det hele til at eksplodere på den store aften for prisoverrækkelsen. Sandheden må frem.

Filmen fortælles med små flashbacks fra tiden, hvor de mødtes. Det giver filmen et anstrøg af sitrende intensitet, som samtidig understreger den fare, der hele tiden lurer under overfladen, og som vi snart må sande eksploderer.

Skuespil i særklasse
Glenn Close rammer rollen som Joan med en skarphed som en issyl. Med afdæmpet spil fornemmer vi vulkanens buldren under huden. Mon ikke der ryger en Oscar-nominering af sted i hendes retning, når nomineringerne falder til januar? Det vil i hvert fald være velfortjent. Men også Jonathan Pryce er sikker og god i sin præstation. Måske en af hans bedste. På den måde er ’The Wife’ et drama båret af stor skuespilkunst.

Filmen er ikke kun et opgør med kvinder og deres plads i familien, i kunsten og i litteraturen. Den er et knivskarpt spejlbillede af en familie med et stort alterego med en elitær og løgnagtig tilgang til livet, hvor alle bliver ofre.

Se traileren til filmen nederst på siden.

The Wife / 100 min. / Instruktion: Björn Runge / Medvirkende: Glenn Close, Jonathan Pryce, Christian Slater, m.fl. The Wife har premiere landet over den 27. september.

Tagget under

Media

The Wife | Official Trailer HD (2018) Sony Pictures Classics
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies