.

Axel lagde fundamentet for vores frihed

KOMMENTAR. 25. april hylder det danske LGBT-miljø vores helte ved den årlige prisuddelingsfest, Danish Rainbow Awards – AXGIL.

mandag, 02 april 2018 10:32

”Smut hjem og kys dit fucking hagekors!”

Af Julie Find Kategori Film
Silvana er kvinde, homoseksuel og vokset op i Sverige med en far fra Syrien og en mor fra Litauen. Hendes gennemsyrende vrede og den voldsomhed med hvilken hun udtrykker sig mod racismen, homofobien og patriarkatet er så ren og sejlende skarp, at den løfter hele filmen. Silvana er kvinde, homoseksuel og vokset op i Sverige med en far fra Syrien og en mor fra Litauen. Hendes gennemsyrende vrede og den voldsomhed med hvilken hun udtrykker sig mod racismen, homofobien og patriarkatet er så ren og sejlende skarp, at den løfter hele filmen. Foto: Mantaray Film.
Bedøm
(0 Stemmer)

Den svenske rapper Silvana Imams politiske tekster danner rammen om dokumentaren 'Silvana' som både tilstræber at være et ærligt portræt, et manifest, en koncertfilm, en intim lovestory og en fortælling om berømmelsens bagside. Det er meget på en gang, men resultatet er værd at se.

Ved filmens åbning befinder vi os i 2015, hvor vi præsenteres for Silvana der opholder sig i en lykkerus, forårsaget af hendes pludselige musikalske succes. Hun ligger nr. 1 på radioens hitliste, men det er ikke berømmelsen i sig selv der betyder noget for hende. Hun er høj på at føre an i sin helt egen lyrisk feministiske og antifascistiske kamp - som hun kæmper til stregen.
Stolt som en pave, vandrer hun rundt alene på gaden med sin megafon, som er hendes vartegn, mens hun gjalder tekstbidder ud til offentligheden.
Hun forelsker sig blindt i den endnu mere berømte sangerinde Beatrice Eli, til trods for hun ikke kender hende, men efter at de to bliver introduceret, forelsker Beatrice sig også i Silvana og snart er de Sveriges hotteste power-par.
Det er ikke nemt at holde gejsten oppe som ”revolutionens superhelt”, når man bare er et menneske, der allerbedst kan lide at putte med sin kæreste, og efter et år trækker Silvana sig fra musikken og oprøret.

Som jeg skrev tidligere, vil filmen lidt vel meget, og nogle dele af historien fungerer bedre end andre.
Lydsiden og redigeringen sidder lige i skabet med smukke og overraskende overgange, hvor musikken og teksterne får lov til at stå i centrum.
Alle billederne er håndholdte og virrende, hvilket er flot i nogle af de vildere segmenter – men mindre flot under interviews og i de forsøgsvis intime afsnit. Håndholdte billeder kan sagtens virke også i denne sammenhæng, men det ville have klædt netop denne film med en smule ro på ind i mellem om ikke andet for at give en filmisk kontrast til de hæsblæsende koncerter og fester.

Det er netop i de intime øjeblikke at filmen ikke rigtig fænger, som om instruktørens forhold til de medvirkende måske ikke er nært nok, til at de rigtig tør ”være sig selv” foran kameraet. Det gør disse scener og samtaler lidt forudsigelige og tomme i deres toner.
But fuck that... filmen fungerer fantastisk som manifest.

Silvana er kvinde, homoseksuel og vokset op i Sverige med en far fra Syrien og en mor fra Litauen. Hendes gennemsyrende vrede og den voldsomhed med hvilken hun udtrykker sig mod racismen, homofobien og patriarkatet er så ren og sejlende skarp, at den løfter hele filmen.
Silvanas vrede er en vrede der er min og vores – men som kun alt for sjældent får lov til at komme så berettiget, udtalt og brutalt til orde som den gør gennem filmens hovedperson.

”Silvana” har premiere den 4. april.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies