.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
onsdag, 21 marts 2018 18:09

Smuk men slatten film med lesbisk touch

Af Julie Find Kategori Film
Da Paula ved et tilfælde møder den lesbiske, selvsikre, charmerende og omsorgsfulde Yuki (Léonie Simaga) tager filmen en kortvarig LGBT-drejning. Da Paula ved et tilfælde møder den lesbiske, selvsikre, charmerende og omsorgsfulde Yuki (Léonie Simaga) tager filmen en kortvarig LGBT-drejning. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Den prisbelønnede franske film ’Montparnasse Bienvenüe’ formår ikke rigtig at imponere til trods for enkelte fine momenter. Og det er en skam, for potentialet er der.

Som afsæt forsøger Léonor Serrailles ’Montparnasse Bienvenüe’ at være et flygtigt stemningsbillede der beskriver ensomhed, frustration og det at finde sig selv efter et endt længerevarende parforhold.

Hovedkarakteren Paula, egentlig spillet ganske glimrende af den dekorative Laetitia Dosch, bliver i fortællingens start smidt ud af sin mandlige kæreste, samlever og forsørger og står pludselig hjemløs, uden en øre på lommen og på randen af et nervøst sammenbrud.

Med en flænge i panden, hun har erhvervet ved at banke hovedet ind i kærestens dør, flakker hun fra scene til scene hvor hun skiftevis forsøger at få hjælp fra venner og bekendte, søger arbejde, arbejder, sover på motel eller er til... fest...

Filmisk fungerer ’Montparnasse Bienvenüe’ ret godt. Paulas stjålne, rustrøde frakke står i flammende kontrast til den blå, mørke parisiske baggrund. Flere af billederne er lækre og nærmest ceremonielle i deres udtryk, for eksempel i en scene hvor gaden flot og uventet fyldes af rollerbladerere der suser gennem natten.
Med det udgangspunkt burde der være lagt op til et brillant socialrealistisk drama. Men sådan forholder det sig desværre ikke.
Ingen kan rigtig lide Paula og det kan jeg som publikum godt forstå. Det kan jeg heller ikke. Jeg får ikke medlidenhed med hovedkarakteren på noget tidspunkt i historien, ej heller vækkes andre af de følelser det nok er instruktørens intention at vække.
Historien hænger for dårligt sammen, de fleste scener er melodramatiske og utroværdige – i sær dem som udspiller sig mellem Paula og ekskæresten.
Ingen af filmens karakterer eller forhold får lov til rigtig at udvikle sig, og man er efterladt med et tamt, humorforladt vakuum, når filmen endelig er forbi.
Et eksempel på sådan et forhold, er da Paula ved et tilfælde møder den lesbiske, selvsikre, charmerende og omsorgsfulde Yuki (Léonie Simaga). Yuki tror fejlagtigt, at de to har kendt hinanden som børn. Da Paula ikke benægter venskabet, inviterer Yuki Paula til at bo hos sig. Paula overnatter hos Yuki, inden hun flakker videre. Forholdet får (som filmens øvrige relationer) cirka fire minutter til at udspille sig i – og der bliver både spist en sandwich, lagt make-up og givet et flirtende smil.

Det er denne ene flygtige scene, som desværre ikke rigtig holder, der giver ’Montparnasse Bienvenüe’ en snert af LGBT-relevans. Den får dog alligevel tre stjerner på grund af Laetitia Doschs skuespil og sporadisk fordelte flotte billeder.
Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies