.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
onsdag, 07 marts 2018 08:27

Stjerne fra dansk homo-pornofilm død

Af Kategori Film
Billy Herrington blev 48 år. Billy Herrington blev 48 år. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Da det danske filmselskab Zentropa i 2000 indspillede homo-pornofilmen ’HotMen CoolBoyz’ var det med den amerikanske pornostjerne Billy Herrington som hovednavn på coveret, som også omfattede navne fra det danske homomiljø.

Billy Herrington omtales i internationale LGBT-medier som en af de største homo-pornostjerner fra 90’erne og 00’erne. Han blev 48 år.
I sin karriere indspillede Billy Herrington film for store selskaber som Colt Studios og All Worlds og danske Zentropa.

Zentropas ambition var at lave en kvalitetsfilm til bøsserne. "Filmen er meget målrettet mod et publikum, som ikke har så mange kvalitetsprodukter at vælge imellem - vi er mere exceptionelle på dette marked, end med heteroporno”, sagde Zentropas chef Peter Aalbæk Jensen ifølge Information på et pressemøde på den hedengangne LGBT-café Sebastian i Hyskenstræde inden filmens premiere.

De syv danske medvirkende i ’HotMen CoolBoyz’ var fundet via annoncer i Pan-Bladet. Filmen havde premiere den 1. maj 2000, og blev en dundrende fiasko. Tabet var på 1,1 millioner, og førte til lukning af Zentropas datterselskab Puzzy Power, som havde produceret filmen.

Billy Herringtons karriere som homo-pornostjerne toppede sidste i 90’erne. Midt i 00’erne trak han sig tilbage, og fokuserede på sin karriere som bodybuilder.

Det er Billy Herringtons mor Kathleen Wood, der har orienteret om sønnens død. ”Det er med knust hjerte, at jeg ønsker at lade alle vide, at min søn Billy Herrington er død. Jeg elsker dig søn”.

Dødsårsagen er ikke endeligt bekræftet, men menes at være en voldsom bilulykke.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies