.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

torsdag, 18 januar 2018 07:41

Idealistens dilemma

Af Kategori Film
Idealistens dilemma Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Per Fly orkestrerer sin første, internationale film med sikker hånd og har lavet en intelligent og spændende thriller.

Historien om danske Michael Soussan, der ender med at afsløre den største skandale i FN, er både fængslende og skræmmende. På dansk udkom hans selvbiografiske bog ’Bedrageri for begyndere – Mit lynkursus i internationalt diplomati’ i 2015. Og det er ikke småting, Michael Soussan har afsløret.

Per Fly, der har gjort sig bemærket med trilogien ’Bænken’, ’Arven’ og ’Drabet’ og senest med filmen ’Monica Z’, kaster sig ud på vilde våger i hans nye og internationale film ’Dobbeltspil’, der er baseret på Soussans bog. Det er historien om den unge idealist, der ender som whistleblower og med livet som indsats.

Michael (Theo James) vokser op med diplomatiets spil som rollemodel, hvor faderen er udstationeret i Libanon. Kun 24 år gammel bliver han ansat i FN som projektkoordinator for det store, humanitære hjælpeprogram ”Oil for Food”. Et program med et budget på 10 milliarder dollars der skal sælge Saddam Husseins olie for at give nødhjælp til 20 millioner mennesker. Sammen med sin chef, Pasha (Ben Kinsley), drager han til Bagdad, for at udfærdige en afrapportering om hjælpeprogrammet, der skal sikre projektet fortsat støtte fra FN.

Største, internationale skandale i nyere tid
Irak er før invasionen i 2003 ét kæmpe stort og sort marked for olie, og selvom de internationale sanktionerne strammer grebet om Saddams og hans regime, så slipper milliarder af midler ud. Men det er ikke kun Saddam, der lænser ”Oli for Food” for penge. Også den øverste top i den vestlige verden har hele hånden nede i honningkrukken.

Da det systematiske bedrageri går op for Michael, indser han hvor stor og omfattende sagen er, og hans idealer smuldrer. Hans dilemma er indlysende. For som den idealist han er, er han nødt til at fælde sin chef – også selvom han risikerer sin fremtidige karriere – og tilmed kan koste liv.

Da Michael Soussan afslørede det store bedrageri, var der blevet svindlet for mere end 20 milliarder dollars. Mere end 2000 mennesker fra 56 lande var involveret, og sagen førte sidenhen til adskillige reformer i FN.

Fortjener stor succes i udlandet
’Dobbeltspil’ er en intelligent og spændende thriller, der lægger sig i slipstrømmen af film som ’Thirteen Days’, ’Syriana’ og ’Argo’. Den er ikke kun spændende i sin dramaturgi. Den er også fængslende i sin enorme indsigt i det politiske og diplomatiske spil. Det er en historie, hvor kynisme og korruption for længst har indgået ægteskab, og den bider sig fast med sit høje tempo og ferme billeder.

Per Fly er overbevisende med sin første internationale film. Han orkestrerer den helt store filmproduktion og thrilleren som genre med sikker hånd, og hans vanlige og solide personinstruktion har fået det bedste frem i de internationale skuespillere. Må den blive en kæmpe succes i udlandet.

Dobbeltspil / Danmark / 2018 / 108 min. / Instruktion: Per Fly / Medvirkende: Theo James, Sir Ben Kinsley, Belcim Bilgin, Jacqueline Bisset, m.fl.

Dobbeltspil har premiere landet over den 18. januar 2018.


Vild med kultur? Læs flere kulturanmeldelser her.


 

Tagget under

Media

Dobbeltspil SF Studios Danmark
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies