KONKURRENCER

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

fredag, 27 oktober 2017 14:47

MIX: The Constitution - kroatisk film med nerve

Af Kategori Film
Da Vjeko en aften er iført dametøj bliver han overfaldet. Her træder den gæve nabokone til, og hjælper med husholdningen. Da Vjeko en aften er iført dametøj bliver han overfaldet. Her træder den gæve nabokone til, og hjælper med husholdningen. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

MIX Copenhagen aktuel: Fortidens skygger kommer til overfladen i kroatisk film, der viser mod og nerve.

Professor Vjeko bor i en stor lejlighed i en gammel ejendom. Han passer sin far, der har fået amputeret begge ben. Deres forhold er ikke lige en dans på roser. Den gnavne farmand har nemlig aldrig kommet sig over, at han tog sønnen i at gå rundt i sin mors kjoler som syvårig.

Da Vjeko en aften er iført dametøj bliver han overfaldet. Her træder den gæve nabokone til, og hjælper med husholdningen. Hun bliver samtidigt nøglen til Pandoras æske, hvor fire “fremmede” beboere finder ud af, at deres mange års politiske og sociale splid, endnu ikke er forløst.

Befolkningen i den tidligere jugoslaviske region har endnu ikke slikket de dybe sår, krigen efterlod. ‘The Constitution’ viser den kompleksitet, at da det vitterlig gælder, så har de fire mennesker mere til fælles, end de umiddelbart troede. Men tiden har lært dem, at kanøfle de fremmede, de andre og de utilpassede - i stedet for at se den virkelig trussel i øjnene. En trussel der stammer fra et stadig anspændt politisk og religiøst forhold.

‘The Constitution’ er måske en atypisk LGBTQ-film. Men den har mod og nerve til at vise, at følelsen af at blive fremmedgjort kommer i mange former, størrelser og farver. Den er et lille og velspillet drama, der lukker charmen og kærligheden ind ad bagdøren.

The Constitution / Kroatien / 2016 / 93 min. / Instruktion: Rajko Grilic / Medvirkende: Nebojsa Glogovac, Dejan Acimovic, Ksenija Marinkovic, m.fl.

The Constitution kan ses på MIX Copenhagen og spiller den 31. oktober i Cinemateket kl. 21:30 + 3. november i Cinemateket kl. 16:30.


Vild med kultur? Læs flere kulturanmeldelser her.


 

Tagget under

Media

The Constitution Latido Films
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies