.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

mandag, 02 oktober 2017 19:09

Jakob er læderbøsse i Tom of Finland

Af Kategori Film
Jako Oftebro spiller læderbøssen Jack i Tom of Finland. Jako Oftebro spiller læderbøssen Jack i Tom of Finland. Foto: PR.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Jakob Oftebro spiller læderbøsse i filmen Tom of Finland, som i morgen tirsdag kan ses i Danmark.

I Danmark får vi nu også chancen for at se filmen Tom of Finland, som i februar havde premiere i Finland.

I Finland er tegneseriens maskuline bøsser for længst blevet kult, og sågar det finske postvæsen har udsendt Tom of Finland-frimærker – deres bedst sælgende frimærkeserie nogensinde.

Helt anderledes så det ud, dengang Tom of Finland-tegneren var ung: Touko Laaksonen var tvunget til at være meget diskret om sin homoseksualitet for at undgå fængsel, politivold og andre former for chikane fra de finske myndigheder.
Friheden fandt Tom of Finland først for alvor i 70’ernes USA, hvor han blev modtaget som helt i læderbøssemiljøet.

LÆS OGSÅ: Out & Abouts anmeldelse af Tom of Finland.

Inspireret af Tom of Finland
I filmen har den dansk-norske skuespiller Jakob Oftebro en birolle som den hiv-positive læderbøsse Jack, som Tom of Finland møder i USA.
Jakob Oftebro er kendt fra TV-serierne 1864 og Broen samt film som Mesteren, Guldkysten og Tordenskjold & Kold. Nu indtager han en filmrolle som homo for første gang i sin karriere.

”Alle mænd, som kender Tom of Finland-tegningerne, drømmer jo om at være en Tom of Finland-mand. Det gælder både heteroseksuelle og homoseksuelle. Derfor var det superfedt og en kæmpe ære at få lov til at portrættere en mand i Tom of Finlands univers,” siger Jakob Oftebro til Out & About.

Forbudt at være homo
På forhånd kendte Jakob Oftebro godt til Tom of Finland-tegningerne og er vild med dem. Men han understreger også den mere alvorlige baggrund for tegningerne.

”Tom of Finland var på mange måder den største. Men da Touko voksede op, var det forbudt at være homoseksuel. Man risikerede at blive arresteret eller indlagt på hospitalet til medicinering på grund af ens homoseksuelle orientering,” siger Jakob Oftebro.

”Når hans mænd er så maskuline, var det også en form for nødvendighed. For Touko ville vise, at homoseksuelle mænd godt kunne være maskuline. Opfattelsen dengang var nemlig, at homoseksuelle lignede kvinder.”

Cruising-parker og læderbarer
Den heteroseksuelle skuespiller er ikke bange for sin karriere, når han nu kan ses på filmlærredet som homo på læderbar.

”Jeg kan slet ikke se, at det skulle kunne skade min karriere at spille homoseksuel, for der er jo intet galt med at være det. Hvis jeg nu var det, så havde jeg været stolt af det, og jeg håber virkelig, at Tom of Finland kan være med til at gøre det mindre tabubelagt at være bøsse,” siger Jakob Oftebro.

”Det er en vigtig historie at fortælle. Selv om vi er kommet langt, er der stadig mange, der har problemer med at være homoseksuel. Vi kan se, hvor meget sæson 3 i Skam har gjort for unge, som nu endelig føler, at der bliver fortalt en historie om dem. Det handler om at være anderledes, men også om at turde sige fra og gøre noget ved det. Touko gjorde det i en tid, hvor det både var ulovligt og farligt.”

Jakob Oftebro indrømmer dog, at han lige skulle tjekke manuskriptet, inden han sagde ja til rollen som Jack i Tom of Finland.

”Jeg have jo set Tom of Finland-tegningerne inden. Så da jeg blev tilbudt rollen, skulle jeg selvfølgelig lige læse manuskriptet først for at se, hvor meget jeg skulle være nøgen,” ler Jakob Oftebro.

Hede sexscener med synlige penetrationer får du ikke at se i filmen Tom of Finland. Men du kommer med i både cruising-parker og på læderbarer. Og du får en rejse i tidsmaskinen tilbage til homo-historien fra Anden Verdenskrig og frem til hiv- og aids-udbruddet i 80’erne. Tegneren bag Tom of Finland, Touko Laaksonen levede selv fra 1920-1991.

Se her hvor du kan se filmen i morgen tirsdag den 3. oktober.

Mere i samme kategori « Anyone can be a Tom’s man
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies