KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

torsdag, 08 juni 2017 09:11

Imponerende debutfilm om drenges kærlighed

Af Kategori Film
’Heartstone’ rendyrker en særlig realisme og fortæller en poetisk historie om to drenges venskab. ’Heartstone’ rendyrker en særlig realisme og fortæller en poetisk historie om to drenges venskab. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Heartstone emmer af en sjælden realisme, der omfavner spring ud-fasen med en finfølt ømhed, at det er svært ikke at blive betaget af den.

Livet som minoritet er stadig er en svær størrelse, når man vokser op i små samfund. Det viser den islandske filminstruktør Guðmundur Arnar Guðmundsson med al tydelighed med sin spillefilmsdebut ’Heartstone’. Filmen har vagt stor begejstring på alverdens festivaler og hev publikumsprisen hjem på sidste års CPH PIX. Det forstår man.

Ikke alene kredser filmen om den svære proces at springe ud, den spirende kærlighed og ungdomsårenes famlen efter at finde sin egen identitet. Den pensler også den islandske og sceneriske natur står ud i forhold til sit emne, at filmen gnistre af en særlig ømhed, der ofte savnes i disse coming-of-age-film.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: PR.

 

Dreng søger dreng
Vi befinder os i en afsidesliggende fiskelandsby i Island. De to 14-årige knægte Thor og Christian hænger sammen som ærtehalm. Drengene har ikke meget at tage sig til, og begge finder de en særlig ro og trøst i deres egen verden for at stå imod teenageårenes barske realiteter, hvor der ikke er meget hjælp at hente hos de voksne. Christian bor med sin noget dysfunktionelle familie med en alkoholiseret far, og en mor der aldrig har lært at sige fra. Thor bor alene med sine to ældre søstre, og en mor der til gengæld savner et liv med egne prioriteringer og livskvalitet.

Christian nærer dybe følelser for sin ven Thor, der tøvende tager tilløb til noget dybere. Hans bevidsthed om sin egen seksualitet som bøsse sætter ham overfor nogle svære valg, der bliver alt for uoverskuelige at navigere i for en teenager i et lille samfund. Men trods disse kvaler så er Christian den beskyttende. Han har gjort sig langt flere tanker om sin seksualitet end sin ven Thor, der først alt for sent opdager konsekvensen.

Magiske øjeblikke
’Heartstone’ rendyrker en særlig realisme og fortæller en poetisk historie om to drenges venskab. Den rummer indtil flere magiske øjeblikke, fordi den er støvsuget for enhver kliche og alligevel har så genkendelige optrin som tv-serien SKAM. Uden sammenligning i øvrigt. Det er en imponerende debutfilm, vi her har fat i, og den kan på det varmeste anbefales alle... også selvom man for længst har lagt spring ud-fasen bag sig.

Se traileren til filmen herunder.

Heartstone / Island / 2016 / 129 min. / Instruktion: Guðmundur Arnar Guðmundsson / Medvirkende: Baldur Einarsson, Blær Hinriksson, Diljá Valsdóttir, Søren Malling, m.fl.

Heartstone har premiere den 8. juni 2017 i Empire Bio, Gloria og Vester Vov Vov i København samt i Aarhus, Aalborg, Kolding og Valby.

Tagget under

Media

Heartstone (Trailer) Palm Springs Film Festival
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies