KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

onsdag, 17 maj 2017 12:24

Tre stjerner til 3 ting

Af Kategori Film
Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) er tidligere soldat og sprængstofsekspert. Han er en begavet ung mand, der lader sig friste af en gruppe serbiske forbryderes tilbud om at stjæle 60 mio. kr. fra en værdicentral i Danmark. Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) er tidligere soldat og sprængstofsekspert. Han er en begavet ung mand, der lader sig friste af en gruppe serbiske forbryderes tilbud om at stjæle 60 mio. kr. fra en værdicentral i Danmark. Foto: Thomas Marott.
Bedøm
(0 Stemmer)

Velspillet og velskrevet ny dansk spændingsfilm ville egne sig bedre til tv-seriens format.

Det skorter ikke på danske spændingsserier og film i disse år. Fælles for dem er et højt niveau på en genre, som amerikanerne ikke længere har patent på. Manuskriptforfatteren og instruktøren Jens Dahl debuterede som manuskriptforfatter på filmen ’Pusher’ tilbage i 1996. Efter en lang række manuskripter til velkendte tv-serier som ’Sommer’, ’Lulu & Leon’ og ’Norskov’ debuterer han nu med sin første spillefilm ’3 Ting’. Et lille intenst krimidrama med få medvirkende og en handling, der udelukkende foregår i et hotelværelse.

Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) er tidligere soldat og sprængstofsekspert. Han er en begavet ung mand, der lader sig friste af en gruppe serbiske forbryderes tilbud om at stjæle 60 mio. kr. fra en værdicentral i Danmark. Men Mikael bliver anholdt og takker ja til tilbuddet om at indgå i PETs vidnebeskyttelsesprogram, hvis han udleverer de andre. Han føres derfor til et hotelværelse i København, hvor han de sidste 24 timer inden retssagen, skal gennemgå sagens akter med statsanklageren Nina (Lærke Winther).

Nina mangler en væsentlig brik i sin anklage, og Mikael spiller højt spil, da han sidder med den viden, der er altafgørende for sagen. Så da han beder om tre ting til gengæld for hele historien, indvilger Nina i at det kan ske. Mikael ønsker at PET finder hans gamle veninde Camilla, at han får bragt en kasse med gamle, personlige ejendele til hotellet, og at han får leveret mad fra den lokale grill i Valby.

Kvinderne står stærkt
’3 Ting’ er en ægte ensemblefilm. Den centres udelukkende kun om de fem personer i hotelværelset. Det kræver et sindssygt godt og velskrevet manuskript, hvor dialogen skal sidde lige i skabet. Her har instruktøren, der også selv står bag manuskriptet, ikke rystet på hånden.

De fem skuespilere får masser af proteiner fra det velskrevne manuskript, hvor deres karakterer får mere næring end genren er forvent med. Nikolaj Coster Waldau er altid god i sådan en rolle. Men det er ikke hans rolle, der er mest interessant. I rollen som politimanden Sander leverer Jacob H. Lohmann et portræt af en politimand, der lever efter korpsets høje moral, men som hverken er dum eller brutal. Det er altid en fornøjelse at se ham, og helt fortjent at han i disse år får flere og flere roller på film. Men det er især hos Lærke Winther og Birgitte Hjort Sørensen, at man finder de mest interessante præstationer. Begge yder nye sider til deres store talent, så det er en fornøjelse.

Ville været et godt tv-afsnit
Der er al mulig grund til at glæde sig over det høje niveau, dansk film og tv præsterer inden for spændingsgenren. Men man kan diskutere om formatet på ’3 Ting’ passer til det store lærred. Spændingen og de gode præstationer er intakte, men alligevel er det som om, stilen ville havet passet bedre til et godt afsnit af en tv-serie. Trods en overraskende afslutning, der naturligvis ikke skal røbes her, så fader selve historien om forbrydelsen ud. Det bliver aldrig rigtig interessant eller farligt, hvad der egentlig skete under røveriet.

3 Ting / Danmark / 2017 / 88 min. / Instruktion: Jens Dahl / Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen, Jacob H. Lohmann, Lærke Winther m.fl.

3 Ting har premiere landet over den 18. maj 2017.

Tagget under

Media

3 TING trailer - biografpremiere 18. maj Scanbox Entertainment Danmark
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies