KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

tirsdag, 21 marts 2017 15:31

Den udmattende familie

Af Kategori Film
Skal vi absolut bære hele familiens problemer på vores skuldre – blot fordi vi er i familie med hinanden? Skal vi absolut bære hele familiens problemer på vores skuldre – blot fordi vi er i familie med hinanden? Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Den fransk-canadiske enfant terrible, Xavier Dolan, er blevet moden og beviser atter en gang, hvorfor han er en af de mest interessante instruktører i øjeblikket.

Anmelderdarlingen Xavier Dolan har trods sine kun 28 år og en lille håndfuld film allerede skabt sig et navn på den internationale filmscene. Senest med mesterværket ’Mommy’ fra 2015. Oveni kom der lige musikvideoen til Adeles ’Hello’. Xavier Dolan er ikke alene en dygtig manuskriptforfatter. Han er også en eminent billedfortæller, der vitterlig leger med filmen og musikken som medie. Han formår at fortælle så meget mellem linjerne med en skæv kameravinkel, en heftig popsang og ekstreme nærbilleder.

I hans seneste film ’Det er bare verdens undergang’, der modtog juryens pris på sidste års Cannes Filmfestival, har han omskrevet teaterstykket af samme navn, af den prisbelønnede franske dramatiker Jean-Luc Lagarce, der døde af en aids-relateret sygdom i 1995.

Farvel til barndommens land
Louis er 34-årig og bøsse. Han bor i storbyen og er en anderkendt manuskriptforfatter. Han har for længst lagt landsbyen og sin arbejderklassefamilie bag sig, da han efter 12 års fravær vender hjem for at fortælle sine familie, at han skal dø. Men hjemkomsten bliver ikke som forventet, og under en frokost bryder bitterheden og familiens interne problemer ud i lys lue.

Louis forstår, at han har kastet sin familie ud i en langt dybere krise, end han først havde antaget og må indse, at hans bror, søster og mor lever på fortidens minder og med en mistillid til hans mod. Det kommer til at stå i skærende kontrast til de mange flashbacks, han genoplever under sit besøg. Minder om barndommens lethed og den første kærlighed til en anden dreng.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det der skulle være en familieidyl ender i en sitrende og kold oplevelse. Foto: PR.

 

Et kammerspil der graver sandheder og løgne frem
Dolan har masser af empati for den dysfunktionelle familie. Derfor lykkedes det ham atter en gang at lave et fortættet familiedrama, der nysgerrigt graver sandheder og løgne frem. Vi forstå hvorfor Louis ikke har været tilbage i så mange år. For skal vi absolut bære hele familiens problemer på vores skuldre – blot fordi vi er i familie med hinanden? Som moderen siger i filmen: "Vi er bange for den tid, du giver os."

’Det er bare verdens undergang’ når ikke samme højder som ’Mommy’. Men det er et mesterligt kammerspil og djævelsk godt instrueret. Det skal blive spændende at se hans kommende film ’The Death and Life of John F. Donovan’ med Natalie Portman, Susan Sarandon og Kathy Bates.

Det er bare verdens undergang / Canada og Frankrig / 2016 / 96 min. / Instruktion: Xavier Dolan / Medvirkende: Gaspard Ulliel, Nathalie Baye, Léa Seydoux, Vincent Cassel og Marion Cotillard.

Det er bare verdens undergang har premiere landet over den 23. marts 2017.

Tagget under

Media

DET ER BARE VERDENS UNDERGANG Scanbox Entertainment Danmark
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies