KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

onsdag, 11 januar 2017 12:51

Oscar-værdig præstation i 'Jackie'

Af Kategori Film
Natalie Portman har en slående lighed med Jacqueline Kennedy, og mon ikke der er en Oscar-nominering på vej til hende, når nomineringerne offentliggøres den 24. januar? Natalie Portman har en slående lighed med Jacqueline Kennedy, og mon ikke der er en Oscar-nominering på vej til hende, når nomineringerne offentliggøres den 24. januar? Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

4 6 stjerner

Natalie Portman er formidabel som Jacqueline Kennedy i et spændende og underholdende drama.

Hvad skete der egentlig i timerne og dagene efter mordet på John F. Kennedy? Utallige film og bøger har for længst søgt ind til kernen af sandheden om den skæbnesvangre dag i november i 1963. I ’Jackie’ kommer vi tæt på Jacqueline Kennedy og hendes stræben efter sin mands og sit eget eftermæle.

Da Jacqueline indtrådte som førstedame i Det Hvide Hus, var der ikke den store tillid til hende. Nok var hun de amerikanske husmødres nye stjerne, men hun var også en yderst usikker person, der var endnu mere privat, end medierne fremstillede hende, og det amerikanske folk vidste. Mordet på hendes mand og eftertiden lærte os dog, at vi også havde med en resolut kvinde med en stærk personlighed at gøre. Det er det billede filmen prøver at gøre op med. For som hun sagde: ”En førstedame skal altid være klar til at pakke kufferterne.”

Skræmt fugl badet i blod
Vi møder Jacqueline Kennedy en uge efter sin mands død. Hun har indvilliget i at give et stort interview om begivenheden i Dallas, den store statsmandsbegravelse og eftertiden. Dog med den klausul, at hun selv vil godkende alt. I små flashbacks giver filmen en sjældent indblik i det politiske spil, der foregår midt i hendes store sorg.

Det er en stærk scene i Air Force One, da vicepræsident Johnson indsættes som præsident nogle få timer efter mordet på Kennedy. Som en forskræmt fugl i sin lyserøde Chanel-kjole står hun badet i blod og angst. Mens hun blot tænker: lad dem se hvad de har gjort. Jackie indser hurtigt, at hendes mand og sit eget eftermæle ikke vil ændre et komma i historien. Det er her hun sætter alt ind for at sikre, at det ikke bliver sådan.

Portman leverer Oscar-præstation
’Jackie’ er først og fremmest et spændende og historisk vidnesbyrd, der fungerer i kraft af godt skuespil, en god historie og ferm klipning mellem tiden før, under og efter mordet på John F. Kennedy. Og heldigvis forsøger filmen ikke at glorificere billedet af Kennedy-parret, der bag facaden havde deres at kæmpe med.

Natalie Portman har en slående lighed med Jacqueline Kennedy, og mon ikke der er en Oscar-nominering på vej til hende, når nomineringerne offentliggøres den 24. januar? Portman tegner et portræt af en kvinde, der trods sorg og chok handlede resolut. Hun samlede det amerikanske folk med en begravelse, der ikke var set magen til siden Abraham Lincolns 100 år tidligere.

Tilbage står spørgsmålet, om hun gjorde det for sin mands eller sit eget og børnenes eftermæle.

Jackie / USA / 2016 / 91 min. / Instruktion: Pablo Larrain / Medvirkende: Natalie Portman, Peter Sarsgaard, Greta Gerwig, Caspar Phillipson, m.fl.

Jackie har premiere over hele landet den 12. januar 2017.

Tagget under

Media

Jackie Fresh Movie Trailers.
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies