KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

torsdag, 01 december 2016 11:09

'Min far Toni Erdmann' -en filmisk triumf

Af Kategori Film
'Min far Toni Erdmann' er fuld af sublimt spil fra de to hovedrolleindehavere. 'Min far Toni Erdmann' er fuld af sublimt spil fra de to hovedrolleindehavere. Foto: PR.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

6 6 stjerner

Tysk familiekomedie er en ren triumf. En original hyldest til livet og en helt igennem uimodståelig film der vader ind i hjertet på én.

Pinlige forældre findes der nok af men næppe af samme karakter som Ines’ far den pensionsmodne Winfried. Maren Ades tredje spillefilm går lige til stålet med en atypisk komedie, der under overfladen rummer lige så meget familiedrama og et billede på Europa, kønsroller og forhold i dag.

Ines arbejder som konsulent i et stort internationalt firma i Bukarest. Da hun er hjemme på weekend hos sin mor i Tyskland, dukker hendes far op med halloweenmaling i hele hovedet. Ines ænser knap nok sin familie og er travlt optaget af sin karriere. Far Winfried indser, at hans forhold til datteren for længst er sejlet forbi, og han beslutter sig derfor at dukke uanmeldt op på hendes arbejde i Bukarest. Det bliver naturligvis en katastrofe af en weekend. Winfried indser, at han intet aner om sin datters liv og beslutter sig for at blive i byen og spille rollen som coachen Toni Erdmann med paryk og kunstige tænder – vel og mærket i hendes omgangskreds af forretningsfolk.

Bag klovnens maske gemmer der sig smerte
Ines’ tilgang til livet udspringer af karrieren, mens hans tager afsæt i klovnens rolle. På en gang morsom og på den anden side sørgmodig. Derfor går de vitterlig skævt af hinanden. På et tidspunkt spørger Ines’ far, om hun er et rigtigt menneske, og det er måske hele omdrejningspunktet for filmen. For på trods af at hun ikke vil lukke ham ind i sit liv, så finder hun langsomt ud af, at hans humoristiske tilgang til livet rent faktisk kan være en planke til overlevelse. Det understreges i en af filmens sidste scener, hvor Ines inviterer kollegaer til fødselsdagsparty. Det glemmer man sent.

Raffineret komedie og hyldest til livet
Med sin næsten tre timer lange spilletid er det sin sag at holde en forholdsvis simpel historie kørende. Men instruktørens eget manuskript rummer så meget livsnerve, at historien og karaktererne vader ind i hjertet på én – ikke mindst på grund af sublimt spil fra de to hovedrolleindehavere. Det er ikke en komedie i den gængse forstand. Hertil er filmen alt for raffineret. Men det er en ren, filmisk triumf og en hyldest til livet... familielivet.

'Min far Toni Erdmann' / Tyskland og Østrig / 2016 / 162 min. / Instruktion: Maren Ade / Medvirkende: Peter Simonischek, Sandra Hüller, Michael Wittenborn, Thomas Loibl, Trystand Pütter, m.fl.
'Min far Toni Erdmann' har premiere over hele landet den 1. december 2016.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies