.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

søndag, 17 marts 2019 10:53

Her er de nominerede ved Danish Rainbow Awards 2019

Af Kategori Danish Rainbow Awards
Bedøm
(25 Stemmer)

Hvem løber med årets AXGIL Awards ved Danish Rainbow Awards 2019? Se listen over de nominerede her, og find links til afstemningen og billetsalget.

 

OPDATERET 08.03.2019 kl. 23:15 med begrundelser for nomineringen af de enkelte nominerede.

Onsdag den 3. april afholdes Danish Rainbow Awards i Cirkusbygningen, men inden da skal du stemme på dine favoritter. I år sker afstemningen ikke på Out & Abouts hjemmeside som tidligere men på TV2 Zulus hjemmeside. TV2 Zulu samarbejder i år med arrangørerne Rainbow Business Denmark, og hele prisuddelingsshowet optages og vises fredagen efter den 5. april på TV2 Zulu.

Du finder her en ganske kort gennemgang af de nominerede, som du kan stemme på. Afstemningen finder sted på zulurainbow.dk fra den 13. marts til den 27. marts kl. 20. Billetter kan købes her.


Aktivist-prisen

Mikkel Albrecht Conrad Radicke
Mikkel har kæmpet for at nedbryde det tabu det er at være en mand der udsættes for overgreb og voldtægt. Det er en kamp for LGBT-miljøet, og en kamp det aktivt søger et opgør med giftig maskulinitet og magtudøvelse.

Mikkel Raahede
Mikkel har gjort et fantastisk stykke arbejde for udbredelsen af alle familiekonstellationer i Danmark og har været en sober og faglig stemme i diskussionen om lovliggørelse af surrogacy, hvor lovgivningen må siges at være håbløst bag ud.

Niels Jansen
Niels vandt i 2018 Mr. Gay Denmark, og repræsenterede som den første transmand sit land ved den internationale konkurrence Mr. Gay Europe. Med en flot andenplads har Niels Jansen taget et stort skridt ud over landets grænser og et endnu større skridt for transpersoner og transkønnede i verden.


Erhvervs-prisen

Bo Sørensen
Bo har i over 20 år drevet værtshuse for LGBT-personer, og i 2018 kunne han tilføje sit tredje værtshus, Jailhouse CPH, til sin samling. Bo har i over to årtier skabt og bevaret centrale frirum for LGBT-miljøet og støttet op om Copenhagen pride, gratis kondomer i nattelivet og kulturaktiviteter i LGBT-miljøet.

K.B. Hallen
K.B. Hallen er har tænkt rummelighed hele vejen rundt i deres organisation. Som det eneste venue i Danmark er alle toiletter unisex-toiletter så ingen skal tage stilling til sit kønsudtryk. K.B. Hallen er et forbillede for alle andre virksomheder i Danmark.

Hummel
Hummel har som et internationalt kendt firma cementeret deres støtte til LGBT-personer verden over i forbindelse med fodbold VM i Rusland. Sommeren over så vi mennesker verden over bære Hummel trøjer i regnbueflagets karakteristiske seks farver.

Forenings-prisen

AIDS-Fondet
AIDS-fondet har intensiveret deres indsats i at nedbryde fordomme, og er blevet mere synlige i den offentlige debat. De bidrager til at udbrede viden om at velbehandlet hiv ikke smitter, og har gennem politisk påvirkning fået gennemført en forsøgsordning med PrEP-behandling.

DARE Danmark
DARE Danmark har betydet meget for LGBT-familier i den svære og vanskelige proces, det er at danne familie i Danmark. DARE kæmper hver dag for at udligne uligheden mellem familieformer i Danmark, og tilbyder rådgivning og vejledning i en ellers umulig situation.

Intersex Danmark
Intersex Danmark arbejder for udbredelsen af kendskab til interkøn. Intersex Danmark kæmper for rettighederne for interkønnede børn og voksne, hvor en af deres mærkesager er kampen mod "kønsnormaliserende" operationer, som fortages på interkønnede børn i Danmark.


Kultur-prisen

Skamlebben
Den grafiske novelle af Anne Mette Kærulf Lorentzen er en fin historie, der handler om at springe ud sent i livet. Skamlebben fortælle en smukt historien om det at leve halvt, med en længsel efter noget, man ikke tør gå efter og frygten for at ødelægger noget, hvis vi går efter det, vi ønsker.

Ondt i Røven - TV2play
I Ondt i Røven møder vi Tessa og Jackie, som med naiv nysgerrighed udfordrer hinanden grænser. Ondt i Røven udforsker, hvornår du må spørge ind til folks seksualitet og kønsidentitet, og hvordan vi navigerer i et univers, hvor de to ting er flydende.

Kings and Queens of Denmark
Kings and Queens of Denmark har med åbne arme skabt et velgørenhedsshow, der både giver muligheder for nye kunstnere, der vil vise deres talent, og som samler penge ind til projekter som for eksempel AIDS-Fondet og gratis kondomer i LGBT-nattelivet.


Medie-prisen

Hunkøn på DR3
Hunkøn er den første serie i dansk tv, der giver os et indblik i, hvad det vil sige at være transkønnet kvinde herhjemme i dagens Danmark. Hunkøn viser os hvad det vil sige at være kvinde - fortalt gennem de fem stærke transkønnede kvinder i serien og fra deres helt særlige perspektiv.

P3s prideuge
P3s dækning af Copenhagen Pride 2018, bidrog i den grad til at få regnbuen ud til hele Danmark. Med dækning i både radio og på P3s andre medieplatforme fik alle mulighed for et indblik i festlighederne såvel som de mere alvorlige indslag hele ugen igennem.

Vild med Svans - Podcast
Josias og Aleksander formår at formidle deres dybeste tanker og følelser til deres lyttere. Man bliver rørt, og man griner, når de to taler om alt fra skam til ”fabulesness” i deres kamp for tage betydningen af svans tilbage til dengang, det ikke var et skældsord. Det rammer i hjertet, når de fortæller om at springe ud, det ikke at passe ind, og frygten for hvad andre tænker.

Hundredeårs homohistore – regnbuen over København med Jobbe Pilgaard (TV2 Lorry)
Jobbe Pilgaard formår som vært i programmet Regnbuen over København at bruge sig selv og sin egen historie i en smuk og rørende fortælling om, hvordan det gennem et århundrede har været at være homoseksuel i København.


Sports-prisen

Cathrine Dufour
Som nr. 5 på verdensranglisten i dressurridning og åben lesbisk er Cathrine et forbillede i elitesportens verden. Hun fortalte åbent om sin nedtur efter OL i Rio, og hvordan hun vendte sit liv ved at givet sig selv lov til at havde et liv med kæreste udover sin sport.

Oliver oW^ Winther
Oliver er nomineret til sports-prisen for andet år i træk for sin vedholdende kamp mod homofobi i e-sports-verdenen. Oliver håndterer homofobi med humør og selvironi, og er et forbillede i en af verdens hurtigst voksende sportsområder.

Pernille Harder
Pernille Harder er ikke alene et forbillede i kraft af at være en sublim fodboldspiller, der høster et væld af internationale priser. Som åbent lesbisk er hun også et stort forbillede for LGBT-miljøet, der ellers har få LGBT-sportsstjerner at spejle sig i.


Statement, event og Fest-prisen

Fanø Pride - Jeanett Exner
Jeanett Exner som stod i front for Fanø Pride, viste sig som en sand LGBT-løvemor da hun ikke ville finde sig i diskriminationen og hatecrime mod et unge bøssepar. Hun har opstillet et fantastisk arrangement, og en fantastisk pride på Fanø.

AIDS-Fondet
AIDS-fondet har vist sig som noget af det mest rummelige i hele kongeriget. I deres kampagne mod fordomme om hiv-smitte, må du tro på julemanden, og at jorden er flad, så længe du ved, at en velbehandlet hiv-positiv ikke smitter.

Di Di Cancerella / Harley Queen
I en YouTube-video i forbindelse med Distortion i København tog Di Di Cancerella og Harley Queen afstand fra en nye lovgivning, der kan bestemme, hvordan man må gå klædt i Danmark. Di Di Cancerella og Harley kæmper for retten til at gå klædt som man har lyst.


Årets Drag Queen

Jaxie
Jaxie er en af de mest banebrydende drag queens i Danmark. Jaxie er altid kreativ, nyskabende og en fantastisk historiefortæller. Produktiviteten er stor, og hver karakter er et lille stykke kunst.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørtsholm
Kirsten Birgit er en af Danmarks skarpeste tunger, og har sammen med holdet bag ”Den korte Radio Avis” tage satiren til et helt nyt, spændende og hysterisk morsomt niveau. Man går lige til grænsen, der hvor vi bliver lidt klogere, mens vi griner af os selv.

Veninderne
Drag performancegruppen Veninderne har på ganske kort tid underholdt Danmark med deres aktualitets-bango, i radioprogrammet Er du sunshine på Radio24syv og diverse kulturarrangementer. Veninderne leverer begavet ”feelgood” underholdning, og formår at være kritiske med en ordentlig tone.


Årets LGBT-YouTubere

Julia Sofia
Julie Sofia er mere end en LGBT-youtuber. Hun inspirerer gang på gang unge mennesker med en af hendes mærkesager, nemlig body positivity. Hvor krop, køn og seksualitet er emner, som er enormt svært at tale om for unge mennesker, italesætter Julia Sofia personlige emner sobert og positivt.

Morten Münster
Mortens hjerteskærende historie om den frygt som unge mennesker har, når de springer ud, viser mod, men minder os om, hvor farlige fordomme kan være. Mortens fortælling viser både et lys for enden af en mørk tunnel for unge LGBT-personer, men er ligeledes en løftet pegefinger til resten af verden om at fordomme skaber frygt.

Emil Olsen
Emil er et ungt supertalent inden for make-up-verdenen, og er med til at nedbryde fordomme om, hvem der kan bruge make-up, og hvem der ikke kan. Emil bruger sin platform til mere end make-up, og han adresserer problemer som mobning og fordomme.


Årets LGBT-person

Julia Sofia
Julia Sofias tilstedeværelse i den danske medieverden har i mange år bragt enormt meget positiv energi til unge mennesker i Danmark. Med sin udmelding i kølvandet på Copenhagen Pride 2018, har Julia Sofia for alvor meldt sig ind i LGBT-miljøet, med en klar besked til sine følgere, om at stå ved hvem er.

Tommy Ahlers
Som en af landets mest magtfulde personer, adresserede Uddannelses-og forskningsminister Tommy Ahlers rygterne om sin seksualitet i et interview med Euroman juli 2018. Den næsten befriende ro i Tommys beretning, er en klar besked til verden om, at seksualitet først og fremmest er et privat anliggende, men aldrig er noget, men skal skamme sig over.

Tommy Petersen
Tommy Petersen har som medlem af Københavns Borgerrepræsentation fået 50 konkrete initiativer for bedring af LGBT-forhold i Københavns Kommune vedtaget. Initiativer som stiller alle mennesker lige i værdighed og rettigheder uanset køn, kønsidentitet, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, eller national, social eller etnisk oprindelse.

Anders Bendiksen & Jeff André-Brylle
Anders & Jeff har med deres forening taget kampen op mod ensomhed blandt homoseksuelle mænd. Den Facebook-baserede forening ”Alle bøsser der søger i Danmark” er på et år vokset til et stort socialt netværk, som strækker sig rundt i hele Danmark.


Årets Hetero / Straight Ally

Souad F. Taha
Souad F. Taha er nomineret for at stå frem som stolt mor og gøre op med fordomme om, hvordan indvandrere har det med homoseksualitet

Sara Bro
Sara Bro har vist sig som en sand allieret efter kontinuerligt at forsvare retten til at være den man er, og lukke ned for hadefulde kommentarer mens hun sendte radio sammen med Sigmund.

Ida Corr
Ida Corr bruger ikke kun sin stemme til at synge, men har i en årrække vist støtte til LGBT-miljøet, i særdeleshed ved gentagne optrædener ved Copenhagen Pride.


Årets Musik

Freja Kirk
For sin nye lette men stadig ærlige tilgang til musikken og nummeret Young Nights. For at være en synlig LGBT-person, både i musikken, og gennem sin tilstedeværelse i pressen og de sociale medier. Et klart forbillede der inspirerer, og indgyder respekt.


For gennem sin video til sangen ”Nights With You” at fejre og tydeligt vise sin holdning til fri kærlighed og dermed agere som forbillede for en kæmpe gruppe mennesker på tværs af landegrænser.

Mads Langer
For at få hele sit band til at spille i regnbuefarver på en af Danmarks største festivaler og skabe fokus på homorettigheder i Rusland og på verdensplan.


Bar-prisen

Afstemningen om Bar-prisen afgøres udelukkende af Out & Abouts læsere, og finder sted på Out & Abouts hjemmeside her.

Café Intime
Café Trold
Centralhjørnet
Cosy Bar
G*A*Y Copenhagen
GBAR
Glamour Place
Jailhouse CPH
Jernbanecaféen
Kiss Kiss Bear Bar
Lambda
Masken Bar
Men’s Bar
My Fair Ladies
Never Mind Bar
Oscar Bar Café
Vela Gay Club

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies