.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 13 oktober 2018 13:24

AXGIL bliver tv-show

Af Kategori Danish Rainbow Awards
Formand for Rainbow Business Denmark Carsten Volden glæder sig over samarbejdet med TV 2 Zulu og Warner Brothers. Formand for Rainbow Business Denmark Carsten Volden glæder sig over samarbejdet med TV 2 Zulu og Warner Brothers. Foto: Lone Israelsen / www.loneisraelsen.dk / Out & About.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Efter mere end et års forberedelser og forhandlinger ligger det nu fast, at Danish Rainbow Awards – AXGIL bliver sendt på TV 2 Zulu, og i samme ombæring endnu en gang skifter navn.

Det er Rainbow Business Denmark, der ejer rettighederne til Rainbow Awards, der er det nye navn for det danske LGBT-miljøs årlige prisuddelingsshow, hvor mangfoldigheden og personer, organisationer og virksomheder, der har gjort sig positivt bemærket i, og overfor miljøet hyldes. Rainbow Awards finder i 2019 sted onsdag den 3. april og vises på TV 2 Zulu på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

De mange navneskift gennem årene har givet forvirring, og mange forskellige kreative omtaler af showet. Men nu skulle det ligge fast, at prisuddelingsshowet hedder Rainbow Awards, og den fysiske anerkendelse man får som vinder hedder en Axgil. Den er opkaldt efter Axel Axgil der var idémand bag, og medstifter af det senere LGBT Danmark i 1948.

Planlægningen og afviklingen af Rainbow Awards 2019 sker i samarbejde med produktionsselskabet Warner Brothers. Hvordan det får indflydelse på showet, er endnu for tidligt at sige, men der er fra Rainbow Business Denmarks side lagt stor vægt på, at Rainbow Awards er et LGBT-prisuddelingsshow, og at det fortsat er fastforankret i netop LGBT-miljøet.

”Lige rettigheder og rummelighed er desværre ikke en selvfølge i Danmark og slet ikke i flere af vores nabolande. Vi forsøger med uddelingen af vores priser at sætte fokus på de mennesker, som i hverdagen gør en forskel for LGBT-personer på disse områder. Med samarbejdet med Zulu får vi mulighed for at fortælle disse gode historier til et større publikum end tidligere”, siger Carsten Volden, der er formand for Rainbow Business Denmark.

TV 2 Zulus kanalchef Sune Roland udtrykker også glæde over samarbejdet:
”Rainbow Awards er et fantastisk initiativ, som hylder netop dem, der tør være sig selv. Showet er en stor fest for kærlighed og mangfoldighed.”

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies