KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

tirsdag, 03 januar 2017 14:39

Monique: ”Det bliver en smule pompøst”

Af Kategori Danish Rainbow Awards – AXGIL
”På scenen er jeg som en fisk i vandet. Jeg elsker at give kærlighed gennem musikken. Og det gør ikke noget, det bliver en smule pompøst. Vær forberedt på det!” ”På scenen er jeg som en fisk i vandet. Jeg elsker at give kærlighed gennem musikken. Og det gør ikke noget, det bliver en smule pompøst. Vær forberedt på det!” Foto: Elona Sjøgren.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Monique optræder ved Danish Rainbow Awards AXGIL, den 8. februar i Cirkusbygningen i København.

"Da de spurgte, kunne jeg ikke sige nej. I min filosofi er der ingen af os, der kan være helt frie, så længe andre ikke er det,” siger Monique til Out & About.

”Kærlighed er for alle. Det skal ikke være sådan, at man ikke kan vise sin kærlighed offentligt, blot fordi den er rettet mod en af det samme køn. Vi lever ret frit her i Danmark, men vi må ikke glemme, at det ikke er sådan de fleste andre steder i verden.”

En smule pompøst
Fem soloalbums har Monique på diskografien, og som sangerinde er hun kendt for musikstilarter som pop, disco, soul r&b og gospel. Til hendes optræden ved LGBTQ-prisuddelingsfesten i Cirkusbygningen den 8. februar kan publikum godt forvente, at hun giver den gas:

”På scenen er jeg som en fisk i vandet. Jeg elsker at give kærlighed gennem musikken. Og det gør ikke noget, det bliver en smule pompøst. Vær forberedt på det!” siger den kendte sangerinde til Out & About.

En app for børn
I sin karriere har Monique også gjort sig bemærket på de skrå brædder, været talkshowvært på TV og sunget VM-sangen 'Danmarks seje tøser' sammen med det danske kvindelandshold i fodbold.

Men hun er også kendt og elsket blandt børn.

”Jeg har desværre ikke selv kunnet få børn, så det er en stor glæde for mig at være sammen med andres børn.”

Sidste år udsendte hun børne-appen 'Moniques verden'.

”På appen har jeg indspillet mange af de mest kendte og elskede børnesange, heriblandt det største hit, 'Tangokat'. Og så læser jeg eventyr op og fortæller om donorbørn, regnbuefamilier og børn i andre former for familier.”

Du kan købe billetter til Danish Rainbow Awards AXGIL her.

Har du ikke allerede stemt på dine favoritter til en AXGIL award, så gør det herunder.

VIGTIGT: Dine stemmer er først registreret, når du har gennemført HELE afstemningen, og trykket på 'SUBMIT' til sidst. Ønsker du ikke at stemme i bestemte kategorier kan du trykke 'NEXT' og gå videre til næste kategori. Du kan kun stemme én gang, så vent ikke med enkelte kategorier til senere.





Denne artikel er tidligere bragt i januar-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies