Top banner right

Søndag, 07 September 2014 02:00

Ny Jonas Gardell-roman blotlægger AIDS-epidemi

Af Kategori Bøger
Bedøm
(0 Stemmer)

Sygdommen er andet bind i Jonas Gardells romantrilogi, der bygger på forfatterens egne oplevelser og minder fra Stockholm i begyndelse af 1980'erne.

Sygdommen er anden del i den svenske forfatter og komiker, Jonas Gardells romantrilogi Tør aldrig tårer bort uden handsker. Trilogien, der er på i alt 900 sider, handler om, hvad der skete, da HIV og AIDS ramte en hel generation af homoseksuelle mænd, da sygdommen begyndte at dukke op i Sverige i begyndelsen af 1980'erne.

Vi følger 1980'ernes AIDS-epidemi, eller "bøssepesten", som den blev kaldt i den svenske hovedstad. Et af romanens omdrejningspunkter er den voksende frygt, sygdommen afstedkom. En frygt, der nogle steder nærmest grænsede til hysteri. Alt kunne smitte – selv tårer!

Jonas Gardell blotlægger i andet bind af romantrilogien, hvordan intolerance, grusomhed og fordomme florerede i en tid, hvor man ellers mente at hylde frihed og tolerance. Først og fremmest er romanen dog en fortælling om menneskeskæbner og kærlighed. Ikke kun om én slags kærlighed, men om hjertets, kønnets og kærlighedens mange muligheder.

Første del af romantrilogien, 'Kærligheden', udkom på dansk sidste år. Den handler om, hvordan romanens hovedpersoner Rasmus og Benjamin mødes. Om begyndelsen på deres kærlighedsforhold, efter de har kastet sig ud i de homoseksuelles Stockholm.

I Sygdommen går Gardell så stikket dybere. Han nuancerer og uddyber billedet af romanens persongalleri, så vi får dem helt ind under huden.
 
Jonas Gardell: Tør aldrig tårer bort uden handsker
Bind 2: Sygdommen - ude nu på Tiderne Skifter.
292 sider – Pris: 299 kroner.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies