Top banner right

Torsdag, 26 December 2019 17:19

Under huden

Af Silja Nielsen, LGBT+ Biblioteket Kategori Bøger
Pernille L. Stenby. Pernille L. Stenby. Foto: Facebook
Bedøm
(3 Stemmer)

Pernille L. Stenby udgav sin debutroman 'Inkarnation' i 2018. I september 2019 udkom fortsættelsen, 'Under huden', der var blevet så lang, at forlaget valgte at dele den op i to bøger. Alle tre bøger er udgivet af fantasy-forlaget Ulven og Uglen.

I 'Inkarnation' møder vi en hovedperson, der ikke kan huske noget om sig selv. De vågner op i et lighus med en seddel med navnet Mestenes om anklen, stjæler noget tøj, der viser sig at være en pigeuniforn, fra et skab og bevæger sig derfra ud på en skole for elever med særlige evner. Deres håb er at finde tilbage til den tåge, de husker med længsel fra før opvågningen i lighuset.

Skolen er ikke noget sikkert sted, hvis man ikke passer ind. Mestenes bliver derfor udstyret med en falsk identitet og må klare sig igennem så godt som muligt, selv om de ikke aner, hvad der foregår.

Handlingen i 'Inkarnation' er kondenseret ned til ét enkelt døgn, men fordi alting er så nyt for Mestenes, fungerer det. Det samme gør det at fortsætte næsten halvdelen af bogen igennem, før hovedpersonens køn afsløres, hvilket betyder langt mere for omgivelserne end for ham selv.

Især for hans nye venner, Axten og Mite, som er de eneste andre elever, der får det at vide, fordi Axten straks fatter interesse for Mestenes. Mite har været forelsket i Axten længe og har det dobbelt svært, dels med at han ikke gengælder hendes følelser, dels at han ikke vil indrømme at være til fyre og dermed nondrætter, verdenens skældsord for en person, der ikke yngler børn til Kastellet, deres 673 år gamle diktatur.

Det bliver flere gange refereret, hvordan Kastellet ejer folk til det punkt, hvor "betvingerne", Mestenes' gruppe af elever, er tvunget til at gå med halsbånd med Kastellets symbol.

Keemen, deres lærer, forsøger at hjælpe Mestenes. Han vil bruge forviklingen omkring køn til deres fordel. De, der leder efter det forsvundne lig, leder jo efter liget af en dreng. Og hvem end, der har genoplivet Mestenes, har heller ikke for gode hensigter. Så med et nyt navn og en pigeuniform skulle det være lettere at gemme Mestenes, nu Desron, fra Kastellet, der helt sikkert vil slå ham ihjel, hvis de finder ud af, hvad der er sket.

Fantasyelementerne er lidt som at være tilbage på Hogwarts i den absolut mest positive betydning. Men uhyggen og utrygheden er der fra første side og giver aldrig slip. Den forstærkes kun, i takt med at Mestenes' minder vender tilbage, hvad der er hovedelementet i 'Under huden'. Her lærer vi også mere om skolen og forholdene mellem de forskellige grupper af ”sansetive”, som Kastellet forsøger at kontrollere.

De særlige evner bygger på "sansen", en anderledes form for liv. Den erstatter almindelig livskraft i de sansetive, som er nogle af de elever, der går på skolen. De forskellige klasser kan og må forskellige ting. Det er lidt svært at hitte ud af først, men det er belønningen i sig selv at regne det ud og følge Mestenes’ forvirring.

Jeg læste 'Inkarnation', da den udkom, og synes faktisk, den var endnu bedre at genlæse. 'Under huden' skuffede bestemt heller ikke. Det eneste, jeg kunne have ønsket mig anderledes, ville være, at historiens nutid fik lidt mere end et par dage at udspille sig på.

Og så selvfølgelig ikke at skulle vente for længe på at finde ud af, hvordan det videre går Mestenes.

Alle tre bøger er meget sanselige på en måde, der virkelig fremmer indlevelsen, fra forsøget på at spise lakrids, når man ikke kan huske, hvordan man spiser, til paranoiafølelsen af at være nødt til at gå på grusstien, men at skulle forsøge at gøre sig så ubemærket som muligt, til følelsen af skjoldkrebs, der kravler rundt inden i deres værtsmennesker og deler minder med dem.

Bagsideteksterne beskriver bøgerne som "en psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ-elementer". Det betyder ikke, at hvert enkelt bogstav er repræsenteret. Men noget af det, jeg synes er mest spændende og fint, er, at det ikke er til at sige, hvilke ”bokse” især Mestenes og Axten falder i. Axten har aldrig været forelsket i andre end Mestenes. Og vi ved endnu ikke, om Mestenes' kønsidentitet bliver ved med at være flydende eller lander på noget bestemt, når han får flere af sine minder tilbage.

Jeg vil anbefale bogen til alle, der er glade for fantasy, uanset alder. Jeg var fanget fra start til slut af historien, stemningen og minderne.

 

(Anmeldelsen gælder både 'Inkarnation' og 'Under huden' - Mestenes-serien 1. og 2. del)

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies