.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

fredag, 07 juni 2019 12:58

Breve fulde af kærlighed

Af Anna Hechmann Knudsen, LGBT Biblioteket Kategori Bøger
Breve fulde af kærlighed Foto: PR.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Jeg har også levet! En brevveksling mellem Astrid Lindgren og Louise Hartung.

Brevvekslingen mellem forfatteren Astrid Lindgren og sangeren og kulturkvinden Louise Hartung består af mere end 600 korte og lange breve, som er samlet og redigeret af Jens Andersen og Jette Glargaard.
Hver især udgør de en brik i et kompliceret og dybt venskab mellem de to store personligheder. Brevene er fulde af kærlighed, omsorg, klogskab og kulturrigdom. De berører alt mellem himmel og jord og skifter ubesværet mellem det personlige og det professionelle. Og det er netop sådan de to kvinder er blevet forbundet i et miskmask mellem arbejde og venskab og kærlighed. 

I 1953 mødes de første gang i Berlin og de bliver straks tætte. Som to beslægtede sjæle, skriver Hartung. Brevene bevidner også en stormende forelskelse. Et ocean af længsel med meget få gyldne øjeblikke, som Hartung skriver. Men selvom kærligheden øjensynligt forbliver platonisk, ulmer lidenskaben mellem dem på deres små rejser og mellem linjerne og mellem de intellektuelle diskussioner om samtidens litteratur, kultur og verdens politiske situation. Som når Lindgren for eksempel ikke kan dy sig for at referere til Hartung som sin ven og elskovsblomst.

Kærligheden mellem dem er tvetydig, og for det allermeste afviser Lindgren Hartungs romantiske kærlighedsdrømme. Hun vil ikke give sig hen til forelskelsen, hun vil skrive og være alene, og hun vil heller ikke give sig hen til en kvinde, siger hun. Men Lindgren vil heller ikke undvære Hartung i sit liv, og gnisten mellem dem får aldrig lov til at dø trods afstanden. Deres særlige venskabskærlighedsforhold lever til fulde på brevform frem til Hartungs alt for tidlige død.

Jeg anbefaler på det varmeste brevsamlingen mellem Lindgren og Hartung, der er en ganske særlig læseoplevelse. Måske netop fordi det er breve, og breve er noget ganske særligt som man efterhånden kun ser som et levn fra fortiden.

Brevene er fulde af kærlighed        

Jeg har også levet! En brevveksling mellem Astrid Lindgren og Louise Hartung

Forlaget Gyldendal, 2019, 580 sider

Anmeldt af: Anna Hechmann Knudsen, LGBT Biblioteket (5 ud af 6 stjerner)

Brevvekslingen mellem forfatteren Astrid Lindgren og sangeren og kulturkvinden Louise Hartung består af mere end 600 korte og lange breve, som er samlet og redigeret af Jens Andersen og Jette Glargaard.

Hver især udgør de en brik i et kompliceret og dybt venskab mellem de to store personligheder. Brevene er fulde af kærlighed, omsorg, klogskab og kulturrigdom. De berører alt mellem himmel og jord og skifter ubesværet mellem det personlige og det professionelle. Og det er netop sådan de to kvinder er blevet forbundet i et miskmask mellem arbejde og venskab og kærlighed. 

I 1953 mødes de første gang i Berlin og de bliver straks tætte. Som to beslægtede sjæle, skriver Hartung. Brevene bevidner også en stormende forelskelse. Et ocean af længsel med meget få gyldne øjeblikke, som Hartung skriver. Men selvom kærligheden øjensynligt forbliver platonisk, ulmer lidenskaben mellem dem på deres små rejser og mellem linjerne og mellem de intellektuelle diskussioner om samtidens litteratur, kultur og verdens politiske situation. Som når Lindgren fx ikke kan dy sig for at referere til Hartung som sin ven og elskovsblomst.

Kærligheden mellem dem er tvetydig, og for det allermeste afviser Lindgren Hartungs romantiske kærlighedsdrømme. Hun vil ikke give sig hen til forelskelsen, hun vil skrive og være alene, og hun vil heller ikke give sig hen til en kvinde, siger hun. Men Lindgren vil heller ikke undvære Hartung i sit liv, og gnisten mellem dem får aldrig lov til at dø trods afstanden. Deres særlige venskabskærlighedsforhold lever til fulde på brevform frem til Hartungs alt for tidlige død.

Jeg anbefaler på det varmeste brevsamlingen mellem Lindgren og Hartung, der er en ganske særlig læseoplevelse. Måske netop fordi det er breve, og breve er noget ganske særligt som man efterhånden kun ser som et levn fra fortiden.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies