.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 03 marts 2018 11:10

Leonora Christina Skov: En utrolig stor velsignelse

Af Kategori Bøger
Leonora Christina Skov i hjemmet på Frederiksberg. Leonora Christina Skov i hjemmet på Frederiksberg. Foto: Ulla Munch-Petersen / Out & About.
Bedøm
(6 Stemmer)

Leonora Christina Skov har altid talt åbent om sin homoseksualitet i medierne, og det har haft sin pris. Nu har den frygtløse forfatter udgivet den hudløst ærlige erindringsroman Den, der lever stille om moderens død og forældrenes problematiske forhold til deres lesbiske datter.

Trods et tætpakket lancerings-program er det en smilende og veloplagt Leonora Christina Skov, der åbner døren til det smukke hjem på Frederiksberg, hvor hun bor med hustruen Annette.
Leonora Christina Skov byder Out & Abouts udsendte på kaffe og en samtale om hendes nyeste værk, som bliver revet ned af boghandlernes hylder landet over.

– 'Den der lever stille' er heftig læsning, Leonora. Var der tale om dit livs hårdeste roman-fødsel?
”De har alle sammen været hårde vil jeg sige, men det er klart – jeg plejer ikke at bruge et år på slet ikke at skrive noget, fordi jeg var så plaget af skyldfølelse. Det der med at skulle se sin mors ansigt for sig hele tiden og vide, at det var hendes eftermæle – og at hun aldrig ville have bifaldet den bog. Hun ønskede ikke at blive skrevet om, men nu gjorde jeg det alligevel efter at have ventet i så mange år. Man føler sig jo så dødelig, når andre mennesker dør, og jeg ville ikke kunne holde det ud, hvis jeg ikke havde fået skrevet den historie, inden jeg selv dør.”

– Skyld er et gennemgående tema i romanen; den skyld som har ”brændt huller i din sjæl”. Har du nu skrevet dig fri af skylden?
”Skyldfølelsen er blevet mindre, men det handler jo også om, at dem, der gav mig skyldfølelse, er døde. Man bliver mere klar over, hvad der er sket ved at skrive om det. Det har givet meget mere overblik, også at opdage at det var mig, der fik alt skylden. Min familie gik til mig med, hvor dårligt mine forældre havde det, men gik ikke til mine forældre og sagde: ’Nu skal I høre. Jeres datter er 21 år. I bliver nødt til at gøre et eller andet.’ Så det at historien kommer ud og står i en bog – det er utroligt meget bedre end, at den står inden i mig. Det er enormt rart.”

Overvældende respons
”Folk kommer til mig med alt muligt, det har været ret vildt. Normalt får jeg måske 10-15 henvendelser fra læserne, nu har jeg fået 700 eller 800! Mange mennesker skriver, at de føler sig modigere efter at have læst min bog. Det er meget rørende, at folk kan gå ind i den historie på den måde – at det kan man gøre med en bog. Læserne synes, det er modigt af mig at stå frem, og når jeg kunne overleve det, jeg har skrevet om – og også at stå frem – så kan de sgu også overleve at tale om deres. Man får legaliseret noget ved at skrive om det, som har været svært. Det der kæmpe tabu med ikke at føle sig elsket af sine forældre, som jeg jo kan høre er kæmpe udbredt.”

– Har du tænkt dig at svare alle?
”Jeg svarer. Det er virkelig svært ikke at svare, for det er jo alle mulige mennesker, der skriver, at de føler sig virkelig ramt af det her – de færreste er homoer faktisk. Det er alt muligt: ’Hej, jeg er en kvinde fra provinsen med tre børn, hjemmegående husmor, har haft en lykkelig barndom, og jeg kan genkende alt’ – også folk, der er blevet udstødt som Jehovas Vidner. Folk der har følt sig anderledes på alle mulige måder. Folk der har haft alkoholiserede forældre, der elskede flasken højere end dem. Folk med familiehemmeligheder, ting der ikke er blevet snakket om.”

En lang spring-ud historie
Den, der lever stille beskriver de store personlige konsekvenser, som Leonora Christina Skovs udspring får. Farmoderen sammenligner homoseksualitet med pædofili, fordi begge dele skader andre. Leonora skader jo sine forældre, som hun siger. Faderen ville hellere have haft en narkoluder til datter frem for en lesbisk, og moderen går så langt som til at give Leonora skylden for sin kræftsygdom.

– Hvordan samler man sig selv op efter sådanne udmeldinger?
”Jeg var meget vred i mange år, og det var heldigt, for jeg overlevede på det. Det er en fremragende drivkraft, hvis ikke man har andet, og jeg havde ikke andet på det tidspunkt. Grundlæggende følte jeg ikke selv, at jeg var forkert, at der var noget galt med mig. Så jeg blev fandenivoldsk, og så handlede det mere om at prøve at uddanne hele Danmark i, at det fandeme ikke var i orden, hvordan vi opførte os over for folk, der var anderledes.”

– Har du et råd til unge LGBT'ere i en lignende situation?
”Jeg kan i hvert fald ikke råde folk til at rette ind, men det kommer alt sammen an på, hvor stærk man er. Skyldfølelsen var slem, men hvis jeg havde været deprimeret eller selvskadende, så ville jeg ikke have kunnet overlevet det der under nogen omstændigheder. Så der har jeg været heldigt stillet, ikke at jeg vidste det som 21-årig. Jeg anede ikke, hvor stærk jeg var på det tidspunkt. Hvis man ikke er psykisk stærk, risikerer man at knække sammen på det. Så nogle kan blive nødt til at rette mere ind over for forældrene i en periode, måske se dem selvom deres partnere ikke er velkomne. Da min mor blev syg for sidste gang i 2013, og Annette ikke var velkommen, valgte jeg for eksempel at besøge mine forældre alene. Det var frygteligt kompromitterende at tage tilbage på den måde, men det ville have været værre, at min mor døde, uden at vi havde set hinanden i 20 år.”

– I bogen kommer du også ind på homofobi i samfundet og fordomme internt i homo-miljøet dengang du sprang ud. Er vi blevet mere rummelige i dag?
”I dag ved folk i miljøet hvem jeg er. Så de kommer ikke længere over og spørger, om jeg er gået forkert, men jeg er ikke så meget en del af miljøet – altså, jeg går bare på Oscar og mødes med Jannie (Leonoras nære veninde). Jeg vil gerne være en stemme i homo-miljøet, men jeg har ingen aktier i det overhovedet, og jeg er usikker på, om jeg blandt et homo-publikum bliver regnet som en homo-forfatter. Mange heteroseksuelle vil vide, om jeg skriver feministisk kvindelitteratur eller har skrevet en homo-bog. Det er også meget vigtigt for nogle heteroer at fortælle mig, at 'Den, der lever stille' ikke er en homo-bog. Den er da forhåbentlig for alle, men den er da stadig en homo-historie. Det kan vi sgu ikke komme uden om! Min roman 'Silhuet af en synder' var en trans-historie, hvor hovedpersonen er en kvindelig transkønnet, men ingen homoer eller dagbladsjournalister nævnte, at vi faktisk havde en kvinde, der cross-dressede og gik rundt i herretøj. Og det synes jeg var ret mærkeligt.”

– Du er nomineret til Kulturprisen ved Danish Rainbow Award – AXGIL. Ville det betyde noget særligt for dig at vinde sådan en pris?
”Jo, selvfølgelig ville det det. Gennem årene har det kostet mig ufatteligt meget at stå offentligt frem og fortælle, at jeg er lesbisk. Jeg har eksempelvis skullet skære mig vej igennem fordommene om, at jeg nok er seksuelt frustreret og hader mænd, og at man nok kan læse det ind i mine bøger. Der har bare ikke været særlig meget anerkendelse fra hverken den ene eller den anden fløj. Indtil nu altså med den her bog, hvor folk virkelig kommer til mig i hobetal med alt muligt og tydeligvis godt kan lide mig. Jeg har aldrig tidligere hørt, at jeg var noget forbillede eller nogen rollemodel. Det største kompliment, jeg kunne få dengang, var når folk fortalte mig, at de troede, jeg var helt forfærdelig, men nu viste det sig, at jeg da var meget sød. Så al denne medvind er en utrolig stor velsignelse.”





Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies