.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
fredag, 23 februar 2018 15:19

G*A*Y bartender udgiver bog

Af Kategori Bøger
Cath Beck. Cath Beck. Foto: Theis Moody.
Bedøm
(5 Stemmer)

Cath Beck udgiver den 14. marts sin første bog. Bogen tager udgangspunkt i hendes eget voldsomme sygdomsforløb.

G*A*Y Copenhagens bartender Cath Beck har en poetisk åre, som nu manifesterer sig i hendes første bogudgivelse.

Som 23-årig poesientusiast flyttede Cath fra Jylland til København. Kort tid blev hun ramt af en hjerneblødning, som gjorde hende delvist invalid. Samtidigt fandt lægerne en tumor i hendes hjerne.

Cath Beck brugte poesien til at bearbejde hverdagen. Nu et år efter er hun igen på benene, og den voldsomme oplevelse forløses i digtsamlingen ’Hverdagens Larm - I en verden af stilhed’.

I digtsamlingen findes en bred vifte af smukke digte, som tager udgangspunkt i de svære følelser og den larm i hverdagen, vi ofte undertrykker.

At digtsamlingen er dybt personlig lægger Cath Beck ikke skjul på.

”Den rummer de tanker og byrder, vi alle bærer rundt på, og giver samtidigt et indblik i, hvilke følsomme og sårbare emner jeg har bearbejdet. Digtene kan hjælpe læseren med at bearbejde denne larm i trygge rammer”, siger hun i en pressemeddelelse op til udgivelsen den 14. marts.

”Hver dag er vi vidner til larm i hverdagen. Denne larm kan have mange ansigter og skabe oceaner af følelser i os. Larmen kan stamme fra sygdom og tragedie, og den kan opstå i den dybeste sorg, men larm kan ligeledes være en eksploderende eufori af lykke”, fortæller Cath Beck.

Mange læsere vil genkende Cath Beck fra G*A*Y Copenhagen, hvor hun er bartender. Hendes kæreste Sophie Aastradsen har for nylig malet klubbens vægge med eventyrlige billeder. Cath Beck har hjulpet med ”enkelte streger hist og pist”, og giver naturligvis hele æren for malerierne til sin kæreste.

’Hverdagens Larm - I en verden af stilhed’ udkommer den 14. marts på forlaget Mellemgaard.

 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies