.

Axel lagde fundamentet for vores frihed

KOMMENTAR. 25. april hylder det danske LGBT-miljø vores helte ved den årlige prisuddelingsfest, Danish Rainbow Awards – AXGIL.

tirsdag, 15 august 2017 09:38

Sex og begær i ny dansk LGBT-roman

Af Kategori Bøger
'Man slår da ikke en prinsesse ihjel' udkommer den 15. august. 'Man slår da ikke en prinsesse ihjel' udkommer den 15. august. Foto: Bjorn Dotzauer.
Bedøm
(2 Stemmer)

Forfatter og sexolog Bjorn Dotzauer er aktuel med romanen 'Man slår da ikke en prinsesse ihjel'. En roman, der på samme tid er både en kærlighedshistorie og en kriminalroman.

Romanen foregår i København i 2010, hvor kæresteparret Alexander og Niklas er en del af byens LGBT-byliv.

Alexander er kunstmaler mens Niklas med kærestens accept, arbejder som escortfyr. De to kæresters meget forskellige verdener skaber derfor en del udfordringer i deres forhold. Efter en stor fest i parrets hjem på Østerbro og en efterfølgende våd bytur udsættes de to få skridt fra hjemmet for et yderst voldsomt overfald. Et overfald der ændrer alt.

'Man slår da ikke en prinsesse ihjel' lægger godt fra land, og på romanens første mange sider får læseren en meget god beskrivelse af historiens persongalleri. Man føler sig godt underholdt og vil gerne vide mere.

At forfatteren også er sexolog ser man klart i romanens hotte sexscener, som elegant er strøet ud over romanens sider, så de virker troværdige. Her viser forfatteren, at han har styr på sin ABC i sex.

Desværre for romanen tipper historien alt for hurtigt over og bliver forudsigelig og lidt for konstrueret og tænkt. Det spændende persongalleri bliver hurtigt for endimensionelt. Der er for mange smukke mennesker med perfekte veltrænede kroppe. Det bliver lidt kedeligt i længden.

Vi skal her undlade at røbe noget om romanens slutning. Den må man selv læse sig til.

Bogen udkommer den 15. august under Copenhagen Pride, hvor bogen kan købes i Bjorn Dotzauers telt på Pride Square.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies