KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

tirsdag, 25 juli 2017 11:34

Børnebog vækker voldsom debat i USA

Kategori Bøger
'Promised Land' vækker stærke følelser både i den offentige debat og hos læserne. 'Promised Land' vækker stærke følelser både i den offentige debat og hos læserne. Foto: PR.
Bedøm
(2 Stemmer)

Børnebogen ’Promised Land’ er et eventyr om to drenges kærlighed, som vækker stor opsigt i USA, hvor den netop er udkommet i alle tænkelige formater.

Det er første gang, verden ser en bog for de små, som beskriver en forelskelse mellem to drenge.

Historien handler om en bondedreng, som bliver væk i en fortryllet skov, indtil han møder en prins – en rigtig prins!

De to drenges venskab udvikler sig forelskelse, men de udsættes for mange prøvelser, da dronningen gifter sig med en ny mand, som viser sig at være en ondsindet stedfar, der ønsker at fælde den fortryllede skov og stjæle den jord, som bondedrengens familie ejer.

Som alle eventyr har også dette naturligvis en lykkelig slutning.

Bogen har fået en overvældende flot modtagelse i medierne og hos anmelderne, men på nettet er religiøse og konservative røster oprørt over den og er det i et sprog, som bestemt ikke egner sig for børn.

Protesterne går fra det helt banale "Det er unaturligt og hører ikke hjemme i børneværelset" over det religiøst funderede "Forfatterne og enhver som køber den skal brænde i helvede" til det påtaget bekymrede "Seksualitet skal ikke presses ned i halsen på små børn. De forstår det ikke og risikerer at bliver forvirrede om deres eget ståsted".

En kommentar i stil med den sidste får følgende ord med på vejen på Facebook:

"Børn har i århundreder fået "presset heteroseksualitet ned i halsen". Fra ’Snehvide’ og ’Tornerose’ til et utal af bøger og Disney-eventyr og frem til film som ’Frozen’. I alle de år har ingen tænkt over, hvor skadeligt det var for homoseksuelle unge mennesker at få banket ind i hovedet fra morgen til aften, at de er forkerte. Nu er der kommet en sund balance i tingene".

Jeg har selv lige læst ’Promised Land’, og sad med en klump i halsen fra første side. Måske ikke så meget på grund af historien, men fordi den indfriede et dybfølt savn fra min barndom, som jeg i så mange år havde fortrængt.

’Promised Land’ er indtil videre udkommet på engelsk og tysk. Tør man drømme om en snarlig dansk lancering?

'Promised Land' / Adam Reynolds & Chaz Harris / illustrationer af Christine Luiten & Bo Moore / promisedlandstore.com.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies