KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

søndag, 14 august 2016 08:48

Rollespil med LGBTQ-fokus

Af Kategori Begivenhed
Rollespil med LGBTQ-fokus Foto: Rollespil din Pride.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Rollespil din Pride er en endags minikongres for rollespil med LGBTQ-tema.

Normalt forbinder man rollespil med drabelige slag mellem orker og andre fantasivæsner, og deltagerne har ry for at være lidt nørdede. Så hvordan spiller det sammen med Copenhagen Pride?

”Rollespil er et fantasispil, hvor deltagerne lever sig ind i nogle fiktive roller i en fiktiv verden. Sammen skaber de en fortælling og målet er, at få en god oplevelse", fortæller Sarah Cederstrand, som er medarrangør.

Til Rollespil din Pride kan du prøve forskellige typer rollespil fra Danmark, Norge og USA. Arrangementet er for voksne, der er spil på dansk og engelsk, der er ingen udklædning, ingen forberedelse og ingen krav til at du har prøvet det før. Så det traditionelle billede af drabelige fantasy-slag er udfordret.

”Vi har to formål med arrangementet”, fortæller Sarah Cederstrand. ”Dels at gøre rollespilsmiljøet mere åbent og inkluderende overfor LGBTQ-personer, og dels at vise LGBTQ-personer hvad rollespil kan.”

Arrangementet er udsprunget af Geek-Pride og arrangeres af Netværksforeningen Gnist i samarbejde med TeaterHuset og Copenhagen Pride.

Du kan finde det fulde program på arrangementets hjemmeside her, og som begivenhed på Facebook her.

Rollespil din Pride finder sted fredag den 19. august kl. 11-22 i Huset KBH, Rådhusstræde 13, 1466 København K.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies