Top banner right

Torsdag, 29 Januar 2015 00:00

Fornemt homobesøg i Tivoli

Af Kategori Koncerter
Sir Elton John gæstede senest Danmark i efteråret 2014. Her spillede han i Forum i København. Nu er turen kommet til Tivoli, hvor han indtager Plænen den 6. juli. Sir Elton John gæstede senest Danmark i efteråret 2014. Her spillede han i Forum i København. Nu er turen kommet til Tivoli, hvor han indtager Plænen den 6. juli. Foto: Frank Holm
Bedøm
(0 Stemmer)

Med hits som I’m Still Standing, Don't Let the Sun Go Down on Me og Candle in the Wind, har Sir Elton John for længst slået sit navn fast. Til sommer gæster han for første gang Tivoli, hvor han giver koncert under åben himmel.

Med 250 millioner solgte plader verden over er Sir Elton John en af de absolut største og mest succesfulde solo artister nogensinde. Den 6. juli får du nu chancen for at opleve ham live, når han indtager Plænen i Tivoli. 

Sir Elton John er en ivrig forkæmper for LGBT rettigheder, og er ikke bange for at fremsætte krav, når han giver koncert i Østeuropa. Og han ligger ikke på den lade side. De sidste fem årtier har han spillet mere end 3500 koncerter i 80 lande.

Når han gæster Tivoli er der hitgaranti, og der er rigeligt af sange at tage af. Hele 31 studiealbums er det blevet til i gennem tiderne, hvor albummet Goodbye Yellow Brick Road, fra 1973 anses for et af sangerens allerbedste.

Billetsalget starter mandag den 2. februar.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies