.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 17 november 2018 12:56

Syng julen ind med AIDS-Fondet

Af Kategori Koncerter
Bedøm
(1 Bedømmelse)

For 20. år i træk indbyder AIDS-Fondet til julekoncert. Det er operasanger Jens-Christian Wandt der i tæt samarbejde med AIDS-Fondet har arrangeret koncerten i alle 20 år.

De sidste mange år har koncerten fundet sted som optakt til FN´s World AIDS Day den 1. december, og altid i Trinitatis Kirke midt i København.

Koncerten er en god blanding af smuk musik og givende ord. Gennem årene har mange kendte personer præsenteret deres favoritter blandt julens melodier – Lise Nørgaard, Tine Gøtzsche, HKH Prinsesse Marie, Rufus Gifford, Peter Frödin, Silas Holst, Naser Khader, Ritt Bjerregaard og Ellen Hillingsøe – for blot at nævne nogle få.

Koncerten bliver kaldt for hovedstadens mest stemningsfulde julekoncert. Trinitatis Kirke vil være fyldt med levende lys, og programmet byder på arier af Bach og Händel, klavermusik af Debussy og naturligvis en række af julens mest elskede sange og salmer. Solistiske indslag, fællessange hvor alle i kirken synger med og taler fra to markante personligheder som begge i den grad har noget på hjerte: EU-kommissær Margrethe Vestager og skuespiller og præsident for AIDS-Fondet Susse Wold.

Medvirkende kunstnere er sopranen Denise Beck som pt synger på Det Kgl. Teater. Til daglig bor hun i Berlin og har hele verden som sin arbejdsplads. Hun får selskab af tenoren Jens-Christian Wandt som også er koncertens arrangør og konferencier. De bliver akkompagneret af den unge pianist Janus Araghipour som debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium sidste år. Ved orglet sidder organist Rasmus Koppelhus.

Alle optræder gratis i den gode sags tjeneste, så entréindtægten kan ubeskåret gå til AIDS-Fondets vigtige arbejde.

Formand for AIDS-Fondets bestyrelse, overlæge Gitte Kronborg byder velkommen, og der vil også være en kort tale fra AIDS-Fondets direktør Andreas Gylling Æbelø.

Trinitatis Kirke / Søndag den 25. november kl. 17 / Billetter købes her / restbilletter sælges i døren fra kl. 16. Pris 125,00 kr.

 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies